Er din virksomhed blevet taget under tvangsauktion, kan du som udgangspunkt få dagpenge en uge efter, at din virksomhed er blevet solgt. Det skyldes, at det er på det tidspunkt, din virksomhed bliver betragtet som ophørt af A-kassen.
Du kan i visse situationer blive anset for ophørt på et tidligere tidspunkt og dermed få dagpenge tidligere end ellers. Det kan fx være, hvis din virksomhed er blevet overtaget til brugeligt pant eller administration af en panthaver forud for tvangsauktionen, og der er indgivet begæring om tvangsauktion.
I det tilfælde skal du kunne dokumentere, at virksomheden er blevet drevet uden din eller din ægtefælles medvirken. Panthaver skal desuden skriftligt erklære, at de forestår driften eller fører tilsyn med virksomheden.
Det skal du sende til A-kassen
For at få dagpenge skal du sende et udskrift fra fogedretten, der viser, at virksomheden er solgt på tvangsauktion.