Udtræden af selvstændig virksomhed giver dig ret til dagpenge

Du kan søge om dagpenge, når du udtræder som medejer af en virksomhed. Du skal blot dokumentere til A-kassen, at ændringerne i ejerforholdene er registreret i Erhvervsstyrelsen.

Har du drevet selvstændig virksomhed med en eller flere medejere, kan du udtræde af virksomheden, hvis du ønsker at modtage dagpenge. Når du udtræder, og kan dokumentere det, vil du stoppe som selvstændig, og din tilknytning til virksomheden vil blive betragtet som ophørt i dagpengesystemet.

Du kan dog ikke sælge eller overdrage virksomheden til din ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Hvis du udtræder som medarbejdende ægtefælle

Hvis du har arbejdet i din ægtefælles virksomhed uden at have indgået en lønaftale, kan du få ret til dagpenge ved at udtræde af virksomheden, selvom din ægtefælle viderefører den.

Det kræver, at I underskriver en tro og love-erklæring om, at du er udtrådt af virksomheden, og at du ikke længere har nogle former for opgaver forbundet med den.

Så snart A-kassen har modtaget erklæringen, vil din udtræden have virkning. Herfra vil du kunne få dagpenge efter en venteperiode på 3 uger.

Tro og love-erklæring

Hvis du udtræder som lønmodtager

Hvis du er ansat som lønmodtager i virksomheden, skal du ikke underskrive en tro- og love-erklæring, men du får stadig en venteperiode på 3 uger, inden du kan modtage dagpenge, når du er stoppet med at arbejde i virksomhed.

Du er ansat som lønmodtager, hvis din ægtefælle har en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, og I har indgået en lønaftale på almindelige vilkår, hvor din ægtefælle betragtes som din arbejdsgiver.

Hvis din ægtefælle derimod ejer et selskab, vil du blive betragtet som selvstændig – også selvom I har indgået en lønmodtagerkontrakt.

Hvis du udtræder som medejer af en virksomhed

Udtræder du som medejer af en virksomhed, skal du afmelde dig som ejer i CVR-registret og dokumentere det til A-kassen, når du søger om dagpenge. Du skal også fremvise et registreringsbevis fra SKAT, hvor virksomhedens nye ejerforhold fremgår.

Træder du ud af et selskab, hvor I er flere ejere, kan du godt stadig have anparter eller aktier i selskabet, uden at det har betydning for din ret til dagpenge – så længe du ejer under 50% af selskabet.

Er en af medejerne din ægtefælle, skal I dog tilsammen eje under 50% af selskabet. Ellers er det, at du skal sælge alle dine anparter for at få ret til dagpenge.

Vær opmærksom på, at reglerne er lidt anderledes, hvis du har en virksomhed med din samlever. Dem kan vi vejlede dig om, hvis du kontakter os.

Grnne_blomster_image_1_1_576x576

Har du flere spørgsmål?

Har du spørgsmål eller brug for konkret rådgivning i forbindelse med udtræden af virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte os.

32 83 01 23
Mandag - Freda
8.00-16.00

Inspiration til dig

Kvinde_arbejder_sommerhus_article-card_576x324

Du kan få dagpenge, hvis du bortforpagter din virksomhed

Vælger du at bortforpagte eller udleje din virksomhed, kan du få dagpenge. Du skal blot kunne dokumentere en aftale om forpagtning eller udlejning til A-kassen.

Mand_loebetur_article-card_576x324

Lukning af virksomhed

Har du planer om at lukke, overdrage eller sælge din virksomhed? Så kan du få dagpenge efter 3 uger, når du kan dokumentere, at du er stoppet som selvstændig. 

Mandlnestolmcomputerarticlecard576x324

Hvis din virksomhed går konkurs eller på tvangsauktion

Du kan få dagpenge efter én uge, hvis din virksomhed går konkurs eller bliver solgt på tvangsauktion.

Ofte stillede spørgsmål

Din session er ved at udløbe

Din session udløber om lidt, medmindre du trykker "Forny min session" nedenfor.