Kvinde_paa_altan_content-header_768x384

Sådan skaber du fordybelsestid

Hvordan kan du skabe tid og plads til fordybelse i en verden fyldt med forstyrrelser? Få vores 6 bedste råd.

Storrumskontorer, flere skærme og en kalender fyldt med møder skaber ikke grobund for fordybelsestid i hverdagen.

Multitasking mellem flere opgaver og sporadiske samtaler med kolleger gør os både stressede og ineffektive.

Det er vigtigt, at du prioriterer at skabe rum for fokustid, så du kan nå i dybden med dine opgaver og tænke kreativt.

Her får du vores bedste råd til, hvordan du skaber fokustid.

Book dig selv

Hvis din hverdag er fyldt med møder, kan det være svært at finde tid og rum til at fordybe sig.

En løsning kan derfor være at booke tid i din egen kalender, hvor du tydeligt markerer, at du er utilgængelig og dermed får mulighed for at fordybe dig.

Gør én ting ad gangen – og gør den færdig

Din hjerne er ikke skabt til at gøre mange ting på samme tid. Forsøger vi at have ’mange bolde i luften’, bliver kvaliteten af den enkelte opgave sjældent særlig god. Og samtidig bliver hjernen stresset. Hver gang du bliver distraheret, tager det dig tid at komme tilbage til opgaven.

I stedet bør du fokusere på én opgave ad gangen, hvor du bryder den ned i mindre opgaver med hvert sit delmål. Det giver dig bedre mulighed for fordybelse – og for at nå helt i mål.

Hold pauser

For at du kan fordybe dig, skal du huske at holde pauser. Det er her, hjernen får tid til at bearbejde de input, den har fået.

Det kan virke kontraintuitivt at holde en pause, for så laver man jo ikke noget. Men faktisk er det det modsatte. Pauserne tanker os op med energi. Og hjælper os til at skærpe vores fokus.

Hvis du gerne vil skabe mere rum til fordybelse, kan det være en god idé at lægge mobilen fra dig og i stedet gå en tur ned til kaffemaskinen eller ud i det fri. Det er en effektiv genopladning af hjernen.

Læg mobilen væk

Mobilen er blevet en integreret del af hverdagen for de fleste. Men mobilen forstyrrer os og forringer koncentrationen og produktiviteten. Bare dét at der ligger en telefon på bordet, kan distrahere os.

Sidder du med opgaver, der kræver dyb koncentration og dit fulde nærvær, er det en god ide at pakke mobiltelefonen ned i tasken eller lægge den i skuffen.

Du kan også tænke over at gå forrest og fremme en god mødekultur ved at sætte din mobiltelefon på flytilstand og placere den uden for synsvidde, når du sidder i møde, for at minimere distraktioner.

Brug hjemmekontoret

Hvis du har svært ved at finde ro på kontoret til de komplekse opgaver, kan en idé være at arbejde hjemme et par dage om ugen, hvis det er muligt.

Mange føler, de skal være til stede på kontoret hele tiden. Men så længe din leder og kollegaer ved, hvornår du er tilgængelig, vil du i mange job fint kunne sidde hjemme en dag eller to om ugen. Det er jo opgaveløsningen, der er det vigtigste – ikke nødvendigvis om du sidder det ene eller andet sted

Kom godt videre

Kvinde_griner_ved_skrivebord_article-card_576x324

Tilbage på job efter sygemelding

Når du føler dig klar til at starte på arbejde igen, skal du sammen med din leder og evt. HR lægge en plan for en god retur.

Mand_computer_mobil_sofa_article-card_576x324

Pas godt på dig selv

Når du har anerkendt, at du har symptomer på stress, er det vigtigt at, du gør noget ved det. Her er de bedste råd til at passe på dig selv.

Mand_med_hue_udenfor_3_article-card_576x324

Håndter og forebyg stress

Symptomer på stress er noget, du skal tage alvorligt. Her er vores guide til dig, der vil forebygge og håndtere stress hos dig selv.

Spørgsmål og svar om min trivsel