Personlig gennemslagskraft seks gode råd

Når du gerne vil kommunikere effektivt, er det vigtigt, at dine modtagere oplever, at du vil dem det godt. Det kan du f.eks. vise gennem dit kropssprog ved at:

• Have øjenkontakt med dine modtagere. Øjenkontakten skal ikke være konstant, men 50-60 procent af tiden er en god tommelfingerregel.
• Gøre dig umage. Du viser dine modtagere, at du gør dig umage ved at tage dig god tid og lytte tydeligt ved at nikke og sige opmuntrende ord, når de andre siger noget – og ved selv at tale til dem med betænksomhed og omtanke.
• Vise engagement. Du viser engagement og begejstring, når dit kropssprog er åbent, du er vendt mod dem, du taler til, og bruger tonering i din stemme.

En vigtig del af en leders rolle er at kunne skabe respekt om sig selv. Du skal kunne træde troværdigt ind i den rolle, der forventes af dig.

Det kan du f.eks. gøre ved at:

• Tage plads. Tør du tale så højt, at andre kan høre dig? Tør du rette ryggen og se op – og lade din krop fylde i rummet? Uanset om du er høj eller lav, er din måde at bære dig selv på helt afgørende for, hvordan dine modtagere forstår dine budskaber.
• Bruge din gestik. Brug dine hænder aktivt til at understrege det, du siger. Dine modtagere vil ubevidst registrere, om der er sammenhæng mellem dine hænder og det, du siger.
• Udtale, pause og betoning. Brug betoninger og pauser til at vise, hvem du er, og hvad du vil sige. Det kan være sårbart, fordi du står tydeligt frem med dit budskab, men det skaber også respekt.

Din evne til at være til stede i tid og rum er noget, andre samler ubevidst op som en markør for, om de skal tage dig alvorligt. At være nærværende er derfor en helt essentiel evne at træne for at blive en god leder. Når du gerne vil udstråle nærvær, kan du f.eks. arbejde med:

• Kroppen. Nogle mennesker er meget rolige fra naturens side, mens andre er mere urolige. Men alle kan træne ro. Øv dig i at stå og tale roligt, trække vejret, udtale ordene og holde bevidste pauser.
• Tale. I selve situationen bliver du nærværende ved at give dig god tid til at tale, trække vejret og lytte til, hvad du selv siger, i stedet for at fokusere på det næste, du skal sige, eller på din agenda. Se på dine modtagere, mens du taler, og giv dig tid til at opleve deres reaktion på det, du siger.

Et budskab er en sætning på højest ti ord, som er essensen af det, du vil have din modtager til at tage med sig.

Forestil dig, at du stiller dig ved døren efter et møde eller en præsentation og spørger folk på vejen ud, hvad de hørte dig sige? Hvis de ikke kan gengive det med én sætning, har du ikke formuleret dig tydeligt nok hverken verbalt eller nonverbalt.

Derfor er det vigtigt, at du både har gjort dig dit budskab klart, og at du siger det højt til dine tilhørere. Du kan f.eks. være bevidst om:

• Skarphed. Du skal gerne vide, hvad dit budskab er, og hvordan du vil formidle det. Spørg dig selv: Hvad vil du gerne citeres for bagefter?
• Gentagelse. I selve situationen er det en god idé at gentage budskabet flere gange; ikke kun for at din modtager kan huske det, men også fordi vi ved, at gentagelser får et budskab til at virke særligt validt og seriøst.

Hvis folk skal lytte til dig, kræver det, at du ser verden med deres øjne. Du skal ikke opleve verden præcis som din modtager, men skal i stedet tænke dig frem til, hvordan de oplever den.

Spørg derfor dig selv:

• Hvad ved dine modtagere om emnet?
• Hvilke ord ville de bruge om det?
• Har de specialviden, eller skal du forklare og formidle begreber, de ikke kender?
• Hvilke følelser har de knyttet til det?
• Hvad vil de synes, er relevant for dem?
• Vil de kunne have modstand på det, du siger?
• Hvis jeg var medarbejderen, hvad tror jeg så vedkommende ville sige til det budskab?

Alle mennesker kan lide at føle sig involveret. Derfor kan du arbejde med:

• At spørge. En del af personlig gennemslagskraft er at kunne give plads til andre i rummet. Du skal tale med dine modtagere, så det bliver en dialog. Inddrag dem ved at spørge og lytte, samtidig med at du holder den røde tråd.
• At tillade uenighed. Hvis du lader andre komme til orde, bliver der plads til, at de kan sige dig imod. Det skal du kunne takle uden vrede eller forsvar. Det er en træningssag, men en god start er at være forberedt på andres uenighed.