Stresssygemelding sådan gør du

Det er en svær situation at være ramt af stress. Brug disse 6 trin til, hvad du skal gøre, når du bliver syg af stress.

Gør dette i forhold til din arbejdsplads

  1. Tal om dine udfordringer
    Start med at tale med din leder om dine udfordringer. Hvis du ikke kan det, er det en god idé at tale med en kollega, du har tillid til eller HR.
  2. Meld dig syg
    Du skal melde dig syg til din arbejdsplads på din første sygedag. Der er ikke krav om, at du oplyser hvad du fejler, men din arbejdsplads kan bede om en lægeerklæring.
  3. Hold kontakten til din arbejdsplads
    Det er vigtigt, at du holder kontakten til din arbejdsplads, selvom du er sygemeldt. Du skal aftale med din nærmeste leder eller HR, hvordan kontakten skal foregå. I starten kan kontakten med fordel være på mail eller telefon. Du kan evt. tale med din læge eller behandler om, hvordan kontakten kan foregå.
  4. Sygefraværssamtale
    Efter 4 ugers sygdom skal din arbejdsgiver indkalde dig til en lovpligtig sygefraværssamtale. Til samtalen kan I drøfte, om der er særlige hensyn, der kan hjælpe dig tilbage på arbejde. Hvis I er i tvivl om, hvilke opgaver du kan klare, kan I også udfylde en mulighedserklæring, som du tager med til din læge for at få vurderet jeres forslag/aftale.
  5. Få aftalt en fastholdelsesplan
    Når du har været syg i 8 uger eller mere, kan du bede din arbejdsgiver om, at I udarbejder en fastholdelsesplan. Hvis du allerede tidligere i forløbet vurderer, at du vil være syg i mere end 8 uger, kan du fx til den første sygefraværssamtale bede om, at I udarbejder en fastholdelsesplan.
  6. Kom langsomt tilbage
    Aftal, hvordan du langsomt kan komme tilbage og genoptage arbejdet. Vær opmærksom på, om der er brug for særlige hensyn; hvile, andre opgaver, antal timer, etc. Husk ikke at gå for hurtigt frem og at der kan komme tilbageslag. Kommunen vil løbende holde samtaler med dig, om din plan for tilbagevenden til arbejdet. Her kan I tage udgangspunkt i mulighedserklæringen eller fastholdelsesplanen. Kommunen vil også gå i dialog med dig, hvis du ikke kan vende tilbage til arbejdet.

Sådan spotter du stress hos dig selv

Mere om stresssygemelding

NÅR DU SKAL TILBAGE PÅ JOB

Passer du på dig selv?

Er din hverdag for presset? Få en sparring med en af vores dygtige rådgivere, og få gode råd til at forebygge og håndtere stress.

Gør dette i forhold til andre, der kan hjælpe dig

  1. Gå til lægen med dine bekymringer
    Hvis du er bekymret for, om du er syg eller har stress, skal du gå til din læge. Din læge kan sygemelde dig fra arbejde og henvise dig til behandling.
  2. Samtale med kommunen
    Kommunen indkalder dig til en samtale senest 8 uger efter din sygemelding. Du kan bede om, at den foregår telefonisk. Ved sygefravær over 8 uger skal du overholde reglerne for sygedagpenge.
  3. Har du en helbredssikring eller hjælp gennem din pensionsordning?
    Har du eller din ægtefælle en helbredssikring eller en pensionsordning, hvor du kan få adgang til behandling eller støtte, fx en psykolog? Kontakt dem hurtigst muligt.
  4. Psykolog eller anden behandler
    Du kan tale med din egen læge, som kan give dig en henvisning, hvis du har behov for det. Nogle kommuner tilbyder stress-behandling til alle borgere.
  5. Kontakt Trivselssparring     
    Som medlem af Lederne Spring kan du kontakte Trivselssparring, som kan rådgive dig om, hvordan du håndterer din situation.

FÅ TRIVSELSSPARRING

Kom godt videre

Mand_computer_mobil_sofa_article-card_576x324

Pas godt på dig selv

Når du har anerkendt, at du har symptomer på stress, er det vigtigt at, du gør noget ved det. Her er de bedste råd til at passe på dig selv.

ldre_mand_padel_article-card_576x324

Hyppige spørgsmål om stress

Det er en svær situation at være ramt af stress. Her har vi samlet de spørgsmål om stress, vi oftest får fra vores medlemmer. 

Kvinde_griner_ved_skrivebord_article-card_576x324

Tilbage på job efter sygemelding

Når du føler dig klar til at starte på arbejde igen, skal du sammen med din leder og evt. HR lægge en plan for en god retur.

Spørgsmål og svar om min trivsel som leder