CV til det første lederjob 3 ting, du ikke må glemme

Dit CV skal beskrive din fortid og nutid. Derfor skal du fokusere på at vinkle de erfaringer, du har, så de passer til en fremtidig lederstilling.

Hvordan bliver du kaldt til samtale til en lederstilling, når du ikke har noget formel ledererfaring, du kan skrive på dit CV?

En god tommelfingerregel er, at din ansøgning skal beskrive din fremtid, hvor dit CV skal beskrive din fortid og nutid. De fleste arbejdsgivere læser dit CV først, så du har meget at vinde ved at gøre et grundigt stykke arbejde.

For at målrette dit CV skal du matche dine kompetencer med dem, virksomheden leder efter.

Præsentér dine erfaringer, så de passer til det lederjob, du søger. Selvom du ikke har haft en formel ledertitel endnu, så fokusér på, hvordan du har udøvet ledelse, taget ansvar og skabt resultater indtil nu, og hvordan du kan skabe værdi i den nye stilling. 

Her er tre centrale punkter, du kan arbejde med i CV'et:

1. Find ud af, hvordan virksomhedens ideelle kandidat ser ud

Før du begynder at tilpasse dit CV til det specifikke lederjob, er det afgørendevigtigt at forstå, hvad det er for en kandidat, arbejdspladsen leder efter. Det kræver, at du dykker ned i stillingsopslaget og kortlægger præcis, hvilke kompetencer og kvaliteter arbejdsgiveren efterspørger. 

Læs stillingsopslaget grundigt, mens du leder efter svar på spørgsmålene: 

  • Hvilke kvalifikationer og kompetencer har den ideelle kandidat?  
  • Hvilken erfaring?  
  • Hvilke personlige kvaliteter efterspørger arbejdsgiveren?  
  • Hvilke resultater forventer de, den ideelle kandidat kan opnå? 

Hvis der er noget, du ikke kan læse dig frem til i stilingsopslaget, kan du ringe til virksomheden for at blive klogere. Den viden, du får, kan måske hjælpe dig til at gøre dit CV endnu skarpere.  

Husk dog, at enhver interaktion med arbejdsgiveren reflekterer tilbage på dig – og det kan være både positivt og negativt. Ring derfor ikke virksomheden op bare for at gøre det. Tænk i stedet grundigt over, hvilke spørgsmål du stiller, og om du kan finde svaret på dem et andet sted – for eksempel på virksomhedens hjemmeside.   

Mand_med_krydsede_arme_smiler_article-card_576x324

Få personlig feedback på dit CV og ansøgning

Book en personlig sparring med en af vores karriererådgivere, som har et solidt kendskab til jobmarkedet og stor erfaring i at rådgive ledere, specialister og dig, der drømmer om at blive leder.

2. Kortlæg din uformelle ledelseserfaring

Næste skridt er at identificere alle de erfaringer, du har, der har udviklet dine ledelseskompetencer – dem kan der nemlig være masser af, selvom du endnu ikke har haft en formel lederrolle. 

Tænk tilbage på situationer, hvor du har taget lederskab eller påtaget dig en vejledende rolle. Det kan være på arbejdspladsen, i frivillige organisationer, på en uddannelse eller endda i sociale sammenhænge. Har du været træner i den lokale fodboldklub? Har du haft et uformelt ledelsesansvar på din arbejdsplads? Har du været primus motor på et projekt?

Overvej, hvordan du har påvirket andre, truffet beslutninger og koordineret aktiviteter.

Spørg dig selv:

  • Hvad gjorde du for at motivere og inspirere andre? 
  • Hvordan håndterede du konflikter og udfordringer? 
  • Hvilke resultater opnåede du gennem din ledelse? 

Ved at svare på spørgsmålene, finder du frem til dine lederstyrker, som du kan fremhæve i dit CV. Det kan være, at du er en dygtig kommunikator, er god til at træffe beslutninger, eller at du er empatisk og dygtig til at motivere andre.  

Lav desuden et fokuseret CV, hvor du rydder ud i irrelevant information og erfaringer, der ikke understøtter dine lederambitioner.

TIP: Test dig selv, og find dine styrker og udviklingsområder som leder.

Tag testen: Hvilken ledertype er du?

Kvinde_med_kaffekop_bl_sweater_article-card_576x324

Se eksempler på det gode CV

Er du i tvivl om, hvordan du skal opbygge dit CV? Vi har udviklet forskellige eksempler, som du kan downloade og lade dig inspirere af.

3. Tilpas din erfaring til stillingsopslaget

Nu skal du kombinere din viden fra stillingsopslaget med din uformelle ledelseserfaring for at skarpvinkle dit CV til jobbet.  

Du skal vise, hvordan du med din uformelle ledelseserfaring og dine særlige kvaliteter og styrker er præcis den kandidat, arbejdspladsen leder efter.  

I stedet for blot at nævne, at du har erfaring med uformel ledelse, så kom gerne med konkrete eksempler, hvor du har udvist lederskab. Beskriv specifikke situationer, hvor du har taget initiativ, motiveret folk omkring dig, løst problemer eller opnået mål gennem din ledelsesindsats. 

Slutresultatet skal gerne være et CV, hvor det tydeligt fremgår, hvordan din erfaring og dine kompetencer matcher de specifikke krav og forventninger i stillingsopslaget. 

Til slut er det vigtigt at nævne, at du bør tilpasse dit CV til hver stilling, du søger. For når du skræddersyr dit CV til den enkelte stilling, øger du dine chancer for at imponere arbejdsgiveren og skille dig ud blandt andre kandidater.

TIP: Få øjeblikkelig feedback på dit CV med Lederne Springs CV-tjek. På bare få minutter får du anbefalinger til, hvordan du kan forbedre dit CV ud fra 27 parametre.

Få tjekket dit CV

Kvinde_beige_baggrund_article-card_576x324

Få feedback på dit CV

På bare få minutter får du med Lederne Springs CV-tjek anbefalinger til, hvordan du kan forbedre dit CV ud fra 27 parametre.

Prøv at lave denne øvelse

Forestil dig, at det er dig, der skal ansætte nogen i den rolle, du søger, og overvej:

  1. Hvad skulle der stå i CV’et, for at det fangede din opmærksomhed? 
  2. Hvilke kompetencer ville du kigge efter?  
  3. Hvordan skulle de være præsenteret?  

Ved at følge disse råd og nøje overveje, hvordan du præsenterer dine erfaringer og kompetencer på dit CV, kan du styrke din ansøgning og øge dine muligheder for at lande dit første lederjob med succes. 

Få en uforpligtende samtale

Skal du til at tage en beslutning om din fagforening og a-kasse? Vi står klar til at hjælpe dig med spørgsmål om alt fra medlemskab, priser og fordele.

Bliv medlem nu på telefon

Inspiration til dig

Mand_med_computer_havet_article-card_576x324

5 gode råd til, hvordan du målretter dit CV

Et godt CV er et målrettet CV. Her får du fem gode råd til, hvordan du laver et godt CV og målretter det til den stilling, du gerne vil søge.

Kvinde_computer_eftertaenksom_article-card_576x324

Se eksempler på det gode CV

Er du i tvivl om, hvordan du skal opbygge dit CV? Vi har udviklet forskellige eksempler, som du kan downloade og lade dig inspirere af.

Kvinde_arbejder_ryggen_til_article-card_576x324

Få feedback på dit CV

Er dit CV stærkt nok til at sikre dig drømmejobbet? Upload det her, og få feedback med det samme. Du får konkrete forslag til dét, du kan tilføje og fremhæve.