Det kan være udfordrende at stille krav til en ny arbejdsgiver. Men vores erfaring er, at du og din arbejdsgiver ofte kan undgå konflikter senere, hvis dine vilkår er forhandlet godt på plads, inden I skriver under.
Vi har samlet 12 anbefalinger, som du kan bruge, når du skal forhandle din kontrakt. Du kan sikkert ikke få alt igennem, så vælg de ting, der er vigtigst for dig og vær realistisk i dine krav.
Husk at tænke fremad: De ting, du lægger vægt på nu, er måske nogle andre om tre eller fem år, hvor du stadig kan være ansat under samme kontrakt.