Fratrædelsesgodtgørelse en ekstra udbetaling

Er du ansat som funktionær? Så kan du måske få fratrædelsesgodtgørelse, hvis du bliver opsagt.

En fratrædelsesgodtgørelse er et beløb, du kan få udbetalt, når du bliver opsagt fra din stilling, hvis du er funktionær. Du skal være opmærksom på, at du skal leve op til forskellige betingelser for at få fratrædelsesgodtgørelsen.

Du kan få udbetalt, hvad der svarer til 1-6 måneders løn. Din udbetaling afhænger blandt andet, af hvor længe du har været ansat.

Husk, at du skal betale skat af din fratrædelsesgodtgørelse.

Fratrædelsesgodtgørelse som funktionær

Hvis du har været ansat som funktionær i den samme virksomhed i 12 år eller mere, har du ret til fratrædelsesgodtgørelse. Der gælder disse regler:

  • Du er blevet opsagt. Du kan ikke få fratrædelsesgodtgørelse, hvis du selv siger op
  • Hvis du har været ansat i virksomheden i mere end 12 år, har du ret til en fratrædelsesgodtgørelse, der svarer til én måneds løn
  • Hvis du har været ansat i virksomheden i mere end 17 år, har du ret til en fratrædelsesgodtgørelse, der svarer til tre måneders løn

Hvis du har været ansat i den samme virksomhed under forskellige forhold, f.eks. både som timelønnet og funktionær, så er det kun din tid som funktionær, der tæller med.

Fratrædelsesgodtgørelse, hvis du bliver usagligt opsagt

Hvis din arbejdsgiver ikke kan give en saglig begrundelse for at opsige dig, er der tale om en usaglig opsigelse og du kan have ret til kompensation, hvis du har været ansat i virksomheden i mindst et år.

Læs mere om usaglig opsigelse, og se eksempler

Få hjælp til din fratrædelsesgodtgørelse

Er du i tvivl, om du er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse eller har du spørgsmål til din fratrædelsesgodtgørelse? Ring eller skriv til os for personlig rådgivning.

Kom godt videre med din opsigelse

Mand_ved_skrivebord_computer_article-card_576x324

Når du forlader arbejdspladsen

Du skal sige farvel til din arbejdsplads, er fritstillet eller i en opsigelsesperiode. Brug tjeklisten og se, otte områder du skal være opmærksom på.

Kvinde_lukkede_oejne_article-card_576x324

Opsigelsesberegner

Dit opsigelsesvarsel kan afhænge af overenskomst eller funktionærloven. Brug vores beregner til at se, hvad du har krav på.

Mand_i_sofa_article-card_576x324

Er du blevet opsagt?

Få styr på reglerne. Beregn dit opsigelsesvarsel, og få et juridisk tjek af din opsigelse, så du er sikker på, at dine rettigheder bliver overholdt.