Øg din tiltrækningskraft med spirituel ledelse

Transformér dit personlige lederskab, og skab det liv du ønsker. Kom i juni med til en inspirerende workshop og to QuickTools-online sessioner med Thomas Rex Frederiksen – stifter af Spirituel Ledelse, Speakers Club og Men’s Mastery.

Bliv klogere på, hvordan du træder ud af hamsterhjulet, arbejder med din energi og øger din naturlige tiltrækningskraft – så du kan leve i større harmoni med dig selv og skabe det liv, du ønsker.

Du har nu en unik mulighed for at arbejde med dig selv og dit personlige lederskab over tre uger i juni, hvor to online-sessioner og en fysisk workshop giver dig masser af inspiration og værktøjer til spirituel ledelse.

Hver af sessionerne har sit eget tema, og du vælger frit, om du vil deltage i alle tre eller kun en eller to af dem.

Kvinde med pc | Lederne

QuickTool 1: Styrk dit selvværd og handlekraft med positive affirmationer og manifestation

Kom med på den første QuickTool og få teknikker til at programmere din hjerne med positive affirmationer og manifestation, så du styrker dit selvværd og personlige lederskab.

Mange af dine indre overbevisninger er ubevidste, stammer fra barndommen og ligger som et slags program i dit sind. De styrer ofte dine tanker, reaktioner, følelser og adfærd.

Men din programmering fra opvæksten er ikke sandheden, og du kan øve dig i at ændre den og tage lederskab over din nutid og fremtid.

QuickTool 1 finder sted tirsdag den 11. juni kl. 08.30 - 09.00 online.

Du får et link til online-sessionen tilsendt med din bekræftelse.

QuickTool 2: Tag ansvar og opnå indre fred med "Ho'oponopono" og "A beautiful state"

På den anden QuickTool får du indsigt i, hvor du styrker din resiliens, tager ansvar for dit liv og opnår indre fred, glæde og lykke. "Ho'oponopono" betyder "at gøre det rigtige" på hawaiiansk og handler om at tage ansvar for dine tanker, handlinger, følelser og interaktioner med andre. Praksissen bliver mere og mere udbredt i USA og begynder nu sit indtog i Danmark.

Sammen med begrebet ”a beautiful state” giver "Ho'oponopono" dig en effektfuld praksis, der kan transformere dit liv.

Når du lever i en beautiful state, oplever du større harmoni, tilfredshed og forbindelse med dog selv, andre og verden omkring dig. Det handler om at opnå indre fred, glæde og lykke – uanset de ydre omstændigheder. 

QuickTool 2 finder sted tirsdag den 18. juni kl. 08.30 - 09.00 online.

Du får et link til online-sessionen tilsendt med din bekræftelse.

Fysisk workshop: Øg din tiltrækningskraft med spirituel ledelse og Loven om tiltrækning 

Kom med torsdag den 20. juni kl. 17.00 - 20.30 til en sjov og involverende workshop, hvor Thomas Rex klæder dig på til at arbejde strategisk med spirituel selvledelse. 

Du får indsigt i, hvordan du træner din evne til at være nærværende, mærke efter, reflektere og få større kontakt til din indre kerne.

Med spirituel selvledelse og "Loven om tiltrækning" styrker du din intuition og øger din personlige vibration – og dermed din evne til at tiltrække mere positive resultater og mennesker i dit liv.

Workshoppen bliver faciliteret af Tomas Rex, og den erfarne yogini og skuespiller Anne-Marie Curry underviser dig i meditation og nærværs-træning. Undervejs holdes en pause, hvor der serveres sandwich.

Du kan allerede i dag lade dig inspirere til større nærvær med denne TED-talk med Anne-Marie Curry, hvor hun taler om ”Getting out character and into being”.

Se TED Talken Anne-Marie Curry her

Workshoppen er gratis og finder sted hos Lederne, Vermlandsgade 65, 2300 Kbh. S.