Skab tilknytning til virksomheden

Hvordan skaber du de bedste betingelser for, at dine medarbejdere føler tilknytning til arbejdspladsen og har lyst til at bidrage? Få svarene her.

Hvis du som leder skaber de bedste betingelser for, at dine medarbejdere har det godt på arbejdspladsen og kan se meningen i opgaverne, er der mindre risiko for, at de begynder at se sig om efter et nyt job. De holder motivationen, og du sikrer, at de værdifulde medarbejdere fortsat har lyst til at bidrage til virksomhedens udvikling.

Det handler om mere og andet end tallet på lønsedlen. Overordnet er det langt vigtigere for medarbejderne, at de føler sig knyttet til arbejdspladsen. At de hører til og er en del af noget.

Hvordan kan du som leder bidrage til det? Det får du fire bud på her.

1. Et meningsfuldt arbejde

Det motiverer og styrker medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen, hvis de kan se idéen med det, de laver, og oplever, at de er en del af en større sammenhæng.

Det er derfor vigtigt, at du som leder kan svare medarbejderne på “The Big Why". Det kan fx være, hvordan virksomheden tager samfundsansvar og bidrager til den grønne omstilling.

2. Et klart formål

Medarbejderne skal kunne relatere til det større formål og omsætte det i deres arbejde i hverdagen. Som leder hjælper du medarbejderne ved at vise og fortælle dem, hvordan de gør en forskel og bidrager til virksomhedens mission og vision. Det gør du ved at lytte, sparre, give feedback og anerkende dem for deres indsats.

3. Ejerskab

At tage og føle ejerskab giver medarbejderne en følelse af stolthed, ansvar og tilhørsforhold.

Som leder er det din opgave at skabe betingelserne for, at dine medarbejdere kan tage ejerskab. Det vil sige, at du giver dem medindflydelse og mulighed for at påvirke det, de arbejder med.

4. Social og faglig tryghed

Et rummelig socialt og fagligt arbejdsmiljø giver medarbejderne tryghed i, at her må og kan I være forskellige. Det er med til at bekræfte dem i, at de har en fremtid i virksomheden.

Du skal som leder gå forrest i at skabe et sundt, tillidsfuldt og værdigt arbejdsmiljø. Et miljø, hvor der er muligheder for udvikling og hvor forskellige personligheder, fagligheder og tilgange til opgaver spiller sammen. At der er godt kollegaskab.

Mand_griner_ved_skrivebord_feature_576x324

Sæt fokus på dine medarbejdes trivsel med Kernekvadranten

Prøv kernekvadranten og bliv klogere på de egenskaber, der er en del af din og dine medarbejderes kerne.

Kvinde_griner_blandt_andre_text-image-50_50_576x324

Lederguide: Medarbejderens motivation

Med Ledernes motivationsguide får du ekstra viden og råd om motivation i en overskuelig form. Du kan bruge guiden i din hverdag som leder, og du kan også bruge den til at reflektere over, hvad motivation er.

Inspiration fra Lederstof.dk

AlexanderAugustesen_article-card_576x324
Lederstof

Tiltrækning og fastholdelse af talenterne fra den unge generation

Den tidligere FCK-spiller Alexander Augustesen har taget metoderne fra træningsbanen med ind på kontoret. ”Det er nødvendigt, hvis du skal kunne honorere den yngre generations krav om konstant selvudvikling,” siger den 27-årige direktør.

YaelBassan_article-card_576x324
Lederstof

Sådan gør du medarbejderne glade, når du ikke lige har råd til at give dem mere i løn

Store tab på grund af corona betyder, at Yael Bassan ikke kan give sine ansatte den lønforhøjelse, hun synes, de fortjener. Så hun må gå en anden vej.

PurposeCopenhill_article-card_576x324
Lederstof

»Hvis du ikke har purpose i dag, er du irrelevant i morgen«

"The Big Why", "purpose" eller formål er en stærk ledelsestrend og et vigtigt konkurrenceparameter både i forhold til kunder og medarbejdere. Det er ikke længere nok at tjene penge – du skal også kende dit eget og din organisations ”hvorfor”.