Når du føler dig klar til at starte på arbejde igen efter en stress-sygemelding, skal du sammen med din leder og evt. HR lægge en plan for en god retur.
Når du skal tilbage fra en stresssygemelding, skal du tænke over, hvordan du gerne vil gøre det. Det praktiske kan du for det meste planlægge dig ud af.
Men noget andet er, hvad du har lyst til at dele med dine kolleger omkring din sygemelding – og hvordan du vil håndtere, at du stadig kan være sårbar og reagere anderledes på situationer, end du plejer.
Start med at tænke over, hvad der gjorde at du blev stresset. Hvordan ser balancen ud mellem de krav der stilles til dig og de ressourcer du har til rådighed, både hjemme og på arbejdet? Hvilke opgaver, relationer, roller eller ansvarsområder har udløst stresssignaler?
Er der noget, du kan ændre på, inden du kommer tilbage? Er der noget der kræver, at din arbejdsplads ændrer noget for dig?
Lav en klar aftale med dig selv og din chef om, hvad de øvrige medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere skal have at vide. For nogle er stress en privat sag, mens andre taler åbent om det.
Hvor ligger du på denne skala? Hvad vil du gerne have at andre ved? Og hvad vil du gerne holde for dig selv? Hvad er din egen fortælling? Måske er det ok at nogle får mere at vide, måske vil du helst fortælle dem det selv?
Planlæg en gradvis tilbagevenden, hvor du trapper op over tid. Hvor mange timer eller dage vil passe bedst at starte med i forhold til dig selv og jobbet? Hvilke opgaver skal du løse? Sammen med hvem? Det kan også være relevant at overveje hvor du skal sidde, så du skærmes lidt i starten.
Vær selv med til at vælge og prioritere dine opgaver i den første tid og tilpas dem løbende. Hvilke opgaver vil du gerne have? Og hvilke vil du gerne undgå? Hvordan skal balancen være mellem komplekse og mindre komplekse opgaver?
Når du starter op på nedsat tid – hvad er så det vigtigste, du skal nå? Og hvad kan vente? Start med opgaver uden skarpe deadlines, og hvor du ikke bliver en flaskehals.
Aftal med din chef, at I har faste møder gerne en gang om ugen i starten af din tilbagevenden. Møderne behøver ikke at være så lange, men lange nok til, at I kan justere planen. Et kvarter til en halv time vil ofte kunne gøre det.
Tænk over hvilke punkter, der er vigtige for dig at tale om? Hvordan sikrer I, at jeres plan bliver overholdt? Hvad gør I hver især? Husk at en langsom tilbagevenden er den mest sikre måde at komme godt tilbage. Er I for ambitiøse er der større risiko for tilbagefald.
De fleste lærer af deres erfaringer med stress og bliver langt bedre til at mærke stresssymptomerne tidligere og er dermed bedre rustet til at reagere i tide. Hvad er dine første tegn, når du bliver stresset? Vær bevidst om dem, så du kan handle.
Hvad skal der til for dig for at få et godt og stressfrit arbejdsliv? Hvilke sunde grænser skal du sætte for dig selv? Hvem kan hjælpe dig med at sætte disse grænser? Hvad skal der til, for at dit job bliver sjovt igen?
Tænk over, hvem der kan hjælpe dig i forskellige situationer, hvis du oplever stresssignaler. Hvem er du mest tryg ved at gå til? Hvad skal de hjælpe dig med, og hvad skal de ikke gøre?
Det er altid individuelt, hvornår du er klar til at vende tilbage til dit job igen, og hvor hurtigt det kan ske.
Det er en vurdering, du laver sammen med din læge eller anden behandler, hvor I vil undersøger om dine stresssymptomer er aftaget helt eller ikke er så generende mere.
Det kommer an på, hvor alvorligt man var belastet da man blev sygemeldt, hvilken hjælp man har fået og hvilke muligheder der er, når man vender tilbage. En tommelfingerregel er at jo længere tid, du var belastet af stress, jo længere tid tager det at komme tilbage. I lette tilfælde er man sygemeldt en måned eller to – i svære tilfælde i år. Det vil oftest være sundt for dig at komme tilbage igen på arbejdet, men med respekt for at det tager den tid det tager. Et pejlemærke kan være, at du begynder at få mere overskud, at tingene ser mere lyse ud, og at du selv føler dig klar.
