Kvinde_ser_vaek_content-header_768x384

Tjenstlig samtale dine rettigheder

Du kan blive indkaldt til en tjenstlig samtale, hvis din arbejdsgiver har behov for at gøre opmærksom på et problem i din adfærd eller indsats.

Der kan være forskellige årsager til, at du bliver indkaldt til en tjenstlig samtale. Du har altid ret til at vide, hvad samtalen handler om.

Har du ikke modtaget en dagsorden ved indkaldelsen, skal du kontakte din arbejdsgiver for at blive oplyst om temaet for samtalen.

Herunder kan du læse om, hvordan du håndterer en tjenstlig samtale, og hvilke rettigheder du har.

Hvad er en tjenstlig samtale?

En tjenstlig samtale er en samtale, du kan blive indkaldt til, hvis din leder er utilfreds med din indsats eller adfærd. Formålet med samtalen er at oplyse dig om de forhold, din leder er utilfreds med, så du har mulighed for at rette op på dem.

Det kan blandt andet handle om overholdelse af retningslinjer, hyppigt fravær, samarbejdsvanskeligheder eller længerevarende sygdom.

Uanset hvad der ligger til grund for den tjenstlige samtale, anbefaler vi, at du forholder dig åbent og lyttende til din leders kritikpunkter. Det giver din leder et indtryk af, at du er villig til at arbejde for en konstruktiv løsning, hvilket kan spare dig for en eventuel afskedigelse.

Sådan håndterer du en tjenstlig samtale

Hvis du bliver indkaldt til en tjenstlig samtale, er det en god idé at være forberedt. For at hjælpe dig igennem en vanskelig samtale, giver vi dig herunder råd til før, under og efter samtalen.

Det skal du være opmærksom på før samtalen

Forbered dig godt før samtalen med din arbejdsgiver. Vær sikker på, at du ved, hvilke forhold din arbejdsgiver ønsker at tale om. Bed gerne om en dagsorden for mødet, hvis du ikke allerede har fået det.

Før samtalen skal du også beslutte, om du har lyst til at have en bisidder med til mødet. Det kan være en tillidsrepræsentant, en kollega eller en anden, der kan lytte og observere under mødet.

Det skal du være opmærksom på under samtalen

  1. Lyt og spørg
    Spørg ind til de kritikpunkter, som din arbejdsgiver fremsætter. Hvis det giver mening, kan du bede din arbejdsgiver om at dokumentere de påstande, der lægger til grund for kritikken.

    Det er vigtigt, at du forstår budskabet klart, da det giver dig mulighed for at handle på kritikken.

  2. Efterspørg klare og målbare mål
    Bed din arbejdsgiver om at få klare og målbare mål. Disse mål skal fremgå af referatet fra mødet.

  3. Afhold dig fra mudderkastning
    Det er vigtigt, at du medvirker til, at mødet holdes i en god tone. Det er naturligt at blive berørt af kritik, men jo mere rolig du kan forholde dig, desto bedre.

    Bliver du meget påvirket under samtalen, kan du foreslå, at du kommenterer arbejdsgivers synspunkter skriftligt efterfølgende.

  4. Tag en pause, hvis du har behov for det
    Det er altid muligt at bede om at tage en pause under mødet, hvis du føler behov for det.

  5. Aftal et opfølgningsmøde
    I de fleste situationer vil det være en god idé, at I aftaler et opfølgningsmøde, hvor du og arbejdsgiver tager stilling til situationen. Mødet skal ligge på et tidspunkt, hvor du har haft en reel mulighed for at nå at rette op på kritikken. Tag her højde for ferie, kurser og andet fravær.

  6. Brug Lederne, hvis nødvendigt
    I visse tilfælde kan det være en fordel at lave en aftale med os i Lederne, hvor en juridisk konsulent vil være at træffe på telefonen under den tjenstlige samtale. Du kan under mødet bede om en mødeafbrydelse, hvor du kan ringe konsulenten op.

  7. Sørg for, der bliver taget referat
    Inden samtalen går i gang, bør du bede om, at der bliver taget referat. Medbring selv en notesblok, så du kan gøre dine egne notater enten under eller umiddelbart efter samtalen.

  8. Skriv ikke under på noget
    Du bør som udgangspunkt lade være med at skrive under på referatet ved samtalen. Bed i stedet om at få referatet med hjem til gennemlæsning, inden du underskriver.

    Hvis din arbejdsgiver insisterer på at få din underskrift, skal du alene skrive under på, at du har modtaget referatet. Det gør du ved at skrive eksplicit på referatet, at du skriver under med forbehold for Ledernes godkendelse.

Det skal du være opmærksom på efter samtalen

Efter samtalen er det en god idé at læse referatet grundigt igennem. Hvis der er faktuelle fejl, er det vigtigt, at du får dem rettet, da disse oplysninger udgør arbejdsgiverens eller myndighedens grundlag for at tage en beslutning på sigt.

Hvis din samtale resulterer i en påtale

Hvis den tjenstlige samtale drejer sig om forhold, du kritiseres for, kan du få en påtale af din arbejdsgiver. En påtale er en løftet pegefinger og behøver ikke at få konsekvenser for din ansættelse, så længe du retter op på din arbejdsgivers kritikpunkter.

Hvis din samtale resulterer i en advarsel

En advarsel er mere alvorlig end en påtale, da den kan resultere i en afskedigelse eller andre sanktioner. Din arbejdsgiver skal dog give dig en mulighed for at rette op på kritikken. En advarsel skal derfor indeholde:

  • En klar beskrivelse af den adfærd, du skal ændre
  • En konkret angivelse af, hvordan du kan rette op på problemerne
  • En beskrivelse af konsekvenserne, hvis du ikke ændrer adfærd
  • En passende frist for, hvornår du skal have rettet op på problemerne

Du har ret til at medbringe en bisidder til den tjenstlige samtale

Du har ret til at tage en bisidder med til den tjenstlige samtale, hvis du ønsker dette. Det kan fx være tillidsrepræsentanten eller en kollega.

Lederne deltager som udgangspunkt ikke som bisidder til tjenstlige samtaler. I stedet klæder vi dig på til at håndtere den vanskelige samtale. Du har også mulighed for at få telefonisk assistance både under og efter samtalen.

Har du brug for sparring i forbindelse med en tjenstlig samtale?

For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for følgende oplysninger, når du kontakter os: Årsagen til, at du er indkaldt til en tjenstlig samtale, en kopi af din arbejdsgivers indkaldelse, og din ansættelseskontrakt.

Spørgsmål og svar om tjenstlig samtale