Kropssproget er en af de måder, vi skaber en relation med hinanden. Her kommunikerer vi på det niveau, der handler om de følelser og den resonans, vores kroppe vækker i modtagerens krop.
Kropssproget kan være autentisk eller spontant: Når du får røde pletter på kinderne, når din stemme ryster, eller du spontant kommer til at grine, kommunikerer kroppen helt af sig selv, uden at du gør noget for det.
Men kropssproget kan også være med intention. Du kan bevidst vælge at bruge dine hænder til at gestikulere, eller du kan bevidst smile til dine tilhørere. Har du dårlige vaner som at røre meget ved dit hår, klikke med din kuglepen eller bruge så mange fagter, at det støjer, kan du øve dig i at gøre mindre af det.
De fleste ledere, som har nogle års erfaring, ved godt, hvor det kniber for dem selv.
Arbejdet er det hele værd. For når du har styr på dit kropssprog, er din modtager typisk mere modtagelig for at se indholdet med mere øjne, forsøge at se den andens perspektiv og samarbejde om at opnå enighed.