Tillidsrepræsentanter fremmer samarbejdet

Du er som tillidsrepræsentant med til at fremme et godt samarbejde mellem virksomheden og de medarbejdere, du repræsenterer.

Er du valgt som tillidsrepræsentant på en af Ledernes overenskomster, er det din rolle at gå i dialog med ledelsen, så I opnår de bedst mulige vilkår. Du er derfor også repræsentant for Lederne på din arbejdsplads.

Der gælder særlige regler for arbejdet som tillidsrepræsentant afhængig af overenskomsten i din virksomhed.

Dine opgaver som tillidsrepræsentant

Som tillidsrepræsentant spænder dine opgaver bredt. Fællesnævneren er, at du skal understøtte et godt samarbejde mellem virksomheden og medarbejderne, og sikre at arbejdsgiver overholder love og overenskomster.

Det kan fx være, at du skal forhandle løn på vegne af lederne i din virksomhed, deltage i samarbejdsudvalg eller sidde med til jobsamtaler.

Du vil også ofte have en støttende funktion for den enkelte kollega. Bliver en kollega fx kaldt ind til en samtale om sygefravær, kan du deltage i samtalen for at sikre, at medarbejderen er oplyst om sine rettigheder, muligheder og pligter i henhold til loven eller overenskomsten.

Din beskyttelse som tillidsrepræsentant

Som tillidsrepræsentant er du dækket af særlige rettigheder i overenskomsten. Du har fx ret til at bruge din arbejdstid på at udføre opgaver forbundet med dit tillidshverv. Du kan heller ikke blive afskediget uden videre.

Se Ledernes overenskomster

Find overenskomsterne på det kommunale, det regionale og det statslige område her.

Find din overenskomst

Spørg os om tillidshverv

Kontakt os

Hvis du har brug for sparring omkring dit hverv som tillidsrepræsentant, er du velkommen til at kontakte juridisk chef og advokat Mette Stimpel Stenled.


Telefon: 32 83 35 06

E-mail: mes@lho.dk

Spørgsmål og svar om tillidsrepræsentanter