Det er en del af jobbet som leder at tage den svære samtale, hvis der opstår udfordringer hos en medarbejder. Det kan være mistrivsel, manglende performance, kritisk sygdom eller personlige problemer.
Tag samtalen mens problemerne endnu er små. Ting løser sig ikke af sig selv, men har det med at vokse med tiden.
Prøv at se på samtalen som forløsende fremfor vanskelig. Den er en mulighed for at udvikle medarbejderens adfærd og øge forståelsen for hinanden, hvilket i sidste ende kan skabe bedre trivsel og resultater.
Hvordan du griber opgaven an, vil altid afhænge af den konkrete situation. Der er dog en række generelle overvejelser, du med fordel kan gøre dig.
I denne guide har vi samlet gode råd fra vores ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt.