En god lønsamtale kræver forberedelse. Det kan nemlig være både svært og grænseoverskridende at værdisætte sig selv i kroner og øre - selv for den rutinerede leder. Derfor har vi i Lederne udarbejdet en guide, der, skridt for skridt, tager dig gennem lønforhandlingen – fra forberedelse til resultat.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en god lønaftale ikke kun behøver at handle om tallet på lønsedlen. For nogle kan en tilfredsstillende aftale også indebære ekstra flekstid eller personalegoder som betalt uddannelse, fitness eller noget tredje.
En gennemgående pointe i guiden er, at du skal gøre op med dig selv, hvad du ser som en god aftale. Når du ved det, skal du kunne udtrykke dit ønske med sikkerhed i stemmen. Det øger sandsynligheden for, at du får dit ønske opfyldt.