Din arbejdstid skal fastlægges

Det er vigtigt, at din arbejdstid bliver beskrevet præcist i kontrakten. Især hvis du er leder, da mange ledere ikke har en grænse for øvre arbejdstid.

Din arbejdstid er ikke direkte fastsat i lovgivningen. Det betyder, at den skal fastlægges i din kontrakt eller efter kollektive overenskomster.

Som leder har man ofte ikke en grænse for øvre arbejdstid. Du bør derfor være opmærksom på at blive honoreret for dit eventuelle overarbejde i løn eller afspadsering.

Vi anbefaler, at du kontakter os, hvis du er i tvivl om din kontrakt indeholder bestemmelser om fast arbejdstid og betaling af overarbejde.

Regler for din arbejdstid

Den normale arbejdstid er 37 timer per uge. Arbejdstiden ligger for mange fra mandag til fredag i et tidsrum mellem kl. 6.00-18.00. Frokostpausen er typisk på 30 minutter. For privatansatte er arbejdstiden ikke reguleret i lovgivningen, men fastsættes i din kontrakt eller i en overenskomst.

Lovgivningen har dog fastsat følgende regler om arbejdstid:

  • Du må ikke arbejde mere end gennemsnitligt 48 timer per uge i en periode på fire måneder.
  • Ansatte skal have en daglig hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for 24 timer.
  • Du har ret til et ugentligt fridøgn.
  • Du har ret til en pause på 30 minutter, når din arbejdsdag er mere end 6 timer.

Regler for frokost

For offentligt ansatte vil frokostpausen være betalt som almindelig arbejdstid, mens de fleste privatansatte selv betaler for deres frokostpause. Det varierer dog fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Overarbejde

Selvom din arbejdstid fremgår af din kontrakt, har du som udgangspunkt ingen øvre arbejdstid.

Det er udbredt, at der ikke er en grænse for øvre arbejdstid i kontrakter for ledere. Afstem derfor med virksomheden, hvor meget overarbejde du kan forvente og om der er særlige spidsbelastningsperioder, når du forhandler din kontrakt.

Fremgår honorering ved overarbejde ikke i din kontrakt eller i en overenskomst, har du ikke krav på at blive honoreret. Vær opmærksom på, at dette bør afspejle sig i din løn, så du får en højere grundløn.

Faste fridage

Du har ikke ret til fri med løn på disse særlige dage, medmindre det er aftalt:

  • 1. maj
  • Grundlovsdag (5. juni)
  • Juleaftensdag
  • Nytårsaftensdag

Du har ret til at holde fri med løn, hvis:

  • Det fremgår af din ansættelseskontrakt, overenskomst eller arbejdstidsaftale
  • Det er en lokal aftale eller en kutyme i virksomheden
  • Det fremgår af personalehåndbogen eller lignende.

Nedsat tid

Der kan være mange grunde til at indgå en aftale om nedsat tid, men det er vigtigt, at du får aftalen på skrift, så der er klarhed om årsag, varighed og omfang.

Læs mere om nedsat tid

Kontrakt_tool-card_80x80_gul

Kontraktgennemgang

Er du ved at lande et nyt job? Så er det en god idé at få gennemgået din kontrakt, inden du skriver under.

Kom godt videre

Kvinde_bag_glas_article-card_576x324

Nedsat tid

Skal du gå ned i tid? Her er 8 opmærksomhedspunkter, du bør overveje, inden du indgår en aftale om nedsat tid.

Ung_mand_planter_i_baggrunden_article-card_576x324

Funktionærkontrakt

Ansættelseskontrakten er fundamentet for dit ansættelsesforhold. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i de forhold, du skriver under på.

Kvinde_paa_gaden_smiler_article-card_576x324

Din stillingsbeskrivelse

Stillingsbeskrivelsen sætter rammen. Det er derfor vigtigt at have en opdateret stillingsbeskrivelse, hvis din stilling eller dine vilkår ændrer sig.

Spørgsmål og svar om arbejdstid