Tidsregistrering spørgsmål og svar

Fra 1. juli 2024 skal du som udgangspunkt registrere din daglige arbejdstid. Få svar på de mest stillede spørgsmål.

Snart skal du registrere, hvor mange timer om dagen du arbejder.

Hvordan du helt præcist bliver påvirket af den nye lov, kommer bl.a. an på dit ansættelsesforhold, og hvordan din arbejdsplads vælger at gribe retningslinjerne an.

De mest stillede spørgsmål om tidsregistrering

  1. Hvem gælder reglerne for?
    Alle lønmodtagere - også timelønnede. Administrerende direktører og konsulenter er undtaget.
  2. Hvad skal jeg registrere?
    Den daglige arbejdstid. Det er også tilstrækkeligt at registrere afvigelser, når din faktiske arbejdstid afviger fra det skemalagte. Dvs. at arbejdstiden gerne må være forhåndsudfyldt.
  3. Skal jeg registrere pauser? 
    Pauser, hvor man ikke er til rådighed for arbejdsgiver, er ikke arbejdstid og skal derfor ikke registreres. Loven kræver ikke, at det registreres, om frokost er selvbetalt eller ej.
  4. Hvad hvis jeg har afbrudt arbejdstid?
    Det er den samlede daglige arbejdstid, der registreres. Du skal altså ikke registrere start- og sluttidspunkt.
  5. Hvad hvis jeg arbejder videre derhjemme om aftenen?
    Så registrerer du dagens samlede arbejdstid. Selvom du ikke skal registrere start- og sluttidspunkt, gælder hviletidsreglerne stadig. Hvis du arbejder sent, skal du have 11 timers hvile, før du starter arbejde næste dag.
  6. Hvor ofte skal jeg tidsregistrere? 
    Loven stiller ingen krav, udover at registrering skal være pålidelig. Du skal derfor ikke vente for længe, da det kan påvirke pålideligheden af registreringen. En god tommelfingerregel er, at registrere ugentlig.
  7. Hvor længe skal oplysningerne gemmes? 
    Du skal have adgang til oplysningerne under hele din ansættelse.
  8. Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver ikke indfører et tidsregistreringssystem? 
    Der er ikke nogle sanktioner, hvis din arbejdsgiver overtræder registreringspligten. Men det kan selvfølgelig være skadeligt for dem i en sag om overtrædelse af hviletids-/arbejdstidsreglerne, hvis der ikke har været et registreringssystem.
  9. Kan man undtages fra tidsregistrering? 
    Hvis du er såkaldt selvtilrettelægger, er du undtaget fra registreringspligten. Og i udgangspunktet heller ikke beskyttet af hviletids- og arbejdstidsreglerne, herunder 11-timers reglen, 48 timers reglen, reglen om daglig pause og reglen om ugentligt fridøgn.
  10. Hvornår er man selvtilrettelægger?
    Du er selvtilrettelægger, hvis du selv kan tilrettelægge arbejdstiden eller, hvis din arbejdstid på grund af særlige forhold i jobbet ikke kan måles fuldstændigt eller bestemmes på forhånd. Derudover skal du have en ledelsesfunktion eller beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger. En selvtilrettelægger kan fx være direktører, eksperter og meget erfarne akademikere. Det er en konkret vurdering, hvornår en man er selvtilrettelægger, og det skal fremgå af din ansættelseskontrakt.
  11. Hvad hvis jeg ikke har en øvre arbejdstid?
    Er du ansat på jobløn eller uden (fast) øvre arbejdstid, kan du ikke alene af den grund være selvtilrettelægger. For at høre under den kategori, skal du bl.a. også udføre ledelsesmæssige funktioner eller træffe selvstændige beslutninger.



Har du brug for juridisk hjælp?

Som medlem af Lederne kan du benytte dig af vores juridiske rådgivning og få svar inden for 24 timer på hverdage.

Kom godt videre

Kvinde_bag_glas_article-card_576x324

Nedsat tid

Skal du gå ned i tid? Her er 8 opmærksomhedspunkter, du bør overveje, inden du indgår en aftale om nedsat tid.

Kvinde_kaffekop_foran_togstation_article-card_576x324

Din arbejdstid

Det er vigtigt, at din arbejdstid bliver beskrevet i kontrakten. Især hvis du er leder, da mange ledere ikke har en grænse for øvre arbejdstid.

Kvinde_paa_gaden_smiler_article-card_576x324

Din stillingsbeskrivelse

Stillingsbeskrivelsen sætter rammen. Det er derfor vigtigt at have en opdateret stillingsbeskrivelse, hvis din stilling eller dine vilkår ændrer sig.

Spørgsmål og svar om arbejdstid