Nedsat tid – alt det du skal huske

Skal du gå ned i tid? Brug tjeklisten her, inden du indgår din aftale om nedsat tid.

Der kan være flere grunde til at indgå en aftale om nedsat tid. Men det er vigtigt at huske, at en aftale om nedsat tid kan have indflydelse på andet end bare din arbejdstid.

Vi anbefaler, at får aftalen om nedsat tid på skrift for at skabe klarhed om årsag, varighed og omfang.

Her er 8 opmærksomhedspunkter, du bør overveje, inden du indgår en aftale om nedsat tid.

Tjekliste, inden du indgår din aftale

Løn og bonusordning

  • En aftale om nedsat tid vil højst sandsynligt medføre en nedgang i løn. Vær opmærksom på, om din lønnedgang svarer forholdsmæssigt til den nedsatte tid.
  • Hvis du har en bonusordning, skal du overveje, hvilke konsekvenser en aftale om nedsat tid og løn får for dine muligheder for at opnå bonussen. Dine mål bør tilpasses, så de passer til din arbejdstid.

Ferieoptjening og sygdom

  • Vær opmærksom på din ferieoptjening. Din løn under ferien skal reguleres, så den afspejler din arbejdstid på ferieoptjeningstidspunktet.
  • Hvis du kommer ud for en arbejdsrelateret ulykke eller bliver ramt af sygdom som følge af dit job, kan din ret til erstatning blive påvirket af den nedsatte arbejdstid. Hvis du har arbejdet på nedsat tid til lavere løn i perioden op til skaden eller sygdommen, kan du også risikere, at beregningen sker på grundlag af din lavere indkomst.

Barselsdagpenge, dagpenge, efterløn og lønsikring

  • Hvis du får barselsdagpenge, bliver beløbet regnet ud fra din arbejdstid. Det vil sige, at du får forholdsmæssigt mindre i barselsdagpenge, hvis du er på nedsat tid.
  • En aftale om nedsat arbejdstid og løn kan have konsekvenser for din ret til dagpenge, efterløn og eventuel lønsikring. Kontakt altid din a-kasse for at få afklaret, hvad det vil betyde i din situation.

Godtgørelse ved fratrædelse og pension

  • Har du ret til godtgørelse ved fratrædelse, beregnes den på baggrund af din løn på nedsat tid, medmindre der står andet i din kontrakt. Hvis virksomheden går konkurs, dækker Lønmodtagernes Garantifond også på baggrund af den lavere løn.
  • Nedsat arbejdstid betyder en forholdsmæssig mindre pensionsindbetaling og dermed lavere pensionsudbetaling, når den tid kommer. Vi anbefaler, at du forsøger at aftale med din arbejdsgiver, at der skal ske fuld pensionsindbetaling, selvom grundlønnen reduceres.

Kom godt videre

Mand_p_bro_article-card_576x324

Regler ved konkurs

Er din arbejdsplads erklæret konkurs? Få indblik i, hvordan du skal forholde dig, og hvad vi hjælper med, hvis din arbejdsplads går konkurs.

Kvinde_paa_gaden_smiler_article-card_576x324

Din stillingsbeskrivelse

Stillingsbeskrivelsen sætter rammen. Det er derfor vigtigt at have en opdateret stillingsbeskrivelse, hvis din stilling eller dine vilkår ændrer sig.

Mand_med_krydsede_arme_article-card_576x324

Alt om løn

Du skal have den rette løn for dit arbejde. Vi er eksperter i lederes lønvilkår og kan rådgive dig om løn, eller du kan bruge vores lønberegner.

Spørgsmål og svar om kontrakter