Når du afholder lønsamtale med dine medarbejdere, skal du på vegne af virksomheden meddele din medarbejder, hvad den årlige lønregulering er. Lønsamtalen er typisk lagt ind i årshjulet, og du vil sandsynligvis få en lønpulje, som du skal fordele blandt dine medarbejdere.
Modsat den ekstraordinære lønforhandling er der i lønsamtalen ikke nogen egentlig forhandling, da du skal have fordelt puljen og fastlagt lønreguleringen, før du sidder over for din medarbejdere.
Lønsamtalen har en række fastlagte trin, som du skal være opmærksom på, og som er altafgørende for, at du kan gennemføre succesfulde lønsamtaler med dine medarbejdere.