- Tal om dine udfordringer
Start med at tale med din leder om dine udfordringer. Hvis du ikke kan det, er det en god idé at tale med en kollega, du har tillid til eller HR. - Meld dig syg
Du skal melde dig syg til din arbejdsplads på din første sygedag. Der er ikke krav om, at du oplyser hvad du fejler, men din arbejdsplads kan bede om en lægeerklæring. - Hold kontakten til din arbejdsplads
Det er vigtigt, at du holder kontakten til din arbejdsplads, selvom du er sygemeldt. Du skal aftale med din nærmeste leder eller HR, hvordan kontakten skal foregå. I starten kan kontakten med fordel være på mail eller telefon. Du kan evt. tale med din læge eller behandler om, hvordan kontakten kan foregå. - Sygefraværssamtale
Efter 4 ugers sygdom skal din arbejdsgiver indkalde dig til en lovpligtig sygefraværssamtale. Til samtalen kan I drøfte, om der er særlige hensyn, der kan hjælpe dig tilbage på arbejde. Hvis I er i tvivl om, hvilke opgaver du kan klare, kan I også udfylde en mulighedserklæring, som du tager med til din læge for at få vurderet jeres forslag/aftale. - Få aftalt en fastholdelsesplan
Når du har været syg i 8 uger eller mere, kan du bede din arbejdsgiver om, at I udarbejder en fastholdelsesplan. Hvis du allerede tidligere i forløbet vurderer, at du vil være syg i mere end 8 uger, kan du fx til den første sygefraværssamtale bede om, at I udarbejder en fastholdelsesplan. - Kom langsomt tilbage
Aftal, hvordan du langsomt kan komme tilbage og genoptage arbejdet. Vær opmærksom på, om der er brug for særlige hensyn; hvile, andre opgaver, antal timer, etc. Husk ikke at gå for hurtigt frem og at der kan komme tilbageslag. Kommunen vil løbende holde samtaler med dig, om din plan for tilbagevenden til arbejdet. Her kan I tage udgangspunkt i mulighedserklæringen eller fastholdelsesplanen. Kommunen vil også gå i dialog med dig, hvis du ikke kan vende tilbage til arbejdet.
Stresssygemelding sådan gør du
Det er en svær situation at være ramt af stress. Brug disse seks trin til, hvad du skal gøre, når du bliver syg af stress.
Gør dette i forhold til din arbejdsplads
Gør dette i forhold til andre, der kan hjælpe dig
- Gå til lægen med dine bekymringer
Hvis du er bekymret for, om du er syg eller har stress, skal du gå til din læge. Din læge kan sygemelde dig fra arbejde og henvise dig til behandling. - Samtale med kommunen
Kommunen indkalder dig til en samtale senest 8 uger efter din sygemelding. Du kan bede om, at den foregår telefonisk. Ved sygefravær over 8 uger skal du overholde reglerne for sygedagpenge. - Har du en helbredssikring eller hjælp gennem din pensionsordning?
Har du eller din ægtefælle en helbredssikring eller en pensionsordning, hvor du kan få adgang til behandling eller støtte, fx en psykolog? Kontakt dem hurtigst muligt. - Psykolog eller anden behandler
Du kan tale med din egen læge, som kan give dig en henvisning, hvis du har behov for det. Nogle kommuner tilbyder stress-behandling til alle borgere. - Kontakt Ledersparring
Som medlem af Lederne kan du kontakte Ledersparring, som kan rådgive dig om, hvordan du håndterer din situation.