Alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, kognitive og fysiske udfordringer eller seksuel orientering skal kunne gå trygt på arbejde, præcis som de mennesker de er.
De fleste virksomheder har forstået vigtigheden af et inkluderende og chikanefrit arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne. Hvor forskellighed er en styrke og hvor det er trygt at sætte kompetencer, faglighed og personlighed i spil. Det giver mening rent menneskeligt, og det gavner trivslen på arbejdspladsen. Men vi ved også, at et inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed og mangfoldighed er godt for produktiviteten og innovation.
Som leder skal du gå forrest og vise, at alle skal kunne gå på arbejde, som den de er. Og du skal være den første til at slå ned på diskrimination, hvis du oplever det. Det kræver ofte, at du tør udfordre dine egne ubevidste fordomme og blive opmærksom på dine egne blinde vinkler.