Det kan være svært at spotte mentale sygdomme som stress og depression. Som regel ikke er det ikke fysisk synligt og ofte vil din medarbejder prøve at skjule sin stress over for dig og resten af teamet.
Derfor har vi samlet nogle af de faresignaler, du skal være opmærksom på, sammen med anvisninger til, hvordan du kan handle på dem. De fordeler sig i fem faser, som din medarbejder gennemgår, fra de er i høj trivsel til de udvikler alvorlig stress. Psykologer kalder det for stress-trappen.
Stress opstår ikke fra den ene dag til den anden, og jo tidligere du får grebet ind, jo bedre. Når du har viden om de fem faser og hvad der kendetegner dem, bliver det lettere for dig at spotte stress hos dine medarbejdere og sætte tidligt og målrettet ind, hvor du kan.
Guiden er udviklet i samarbejde med psykologerne Marie Kingston og Malene Friis Andersen, der blandt andet også står bag bogen: Stop Stress – Håndbog for ledere.