Det er vigtigt, at du er i løbende dialog med medarbejderen. Har I en HR-afdeling, kan de hjælpe dig.
Det skal du gøre som leder:
- Være i løbende dialog med medarbejderen og HR, hvis I har en.
- Følge arbejdspladsens sygefraværspolitik, hvis der er en.
- Indkalde til den lovpligtige sygefraværssamtale efter 4 uger.
- Eventuelt udfylde en mulighedserklæring.
- Eventuelt bede om en lægeerklæring i form af en friattest/varighedserklæring, hvis sygemeldingen varer længere end 14 dage. Kontakte medarbejderens hjemmekommune for at få hjælp til fastholdelse, refusion, m.m., hvis I ikke har en HR-afdeling.
- Bruge kommunens Fast track-ordning, hvor kommunen tager kontakt tidligere til dig og din medarbejder, hvis I vurderer, at medarbejderen er syg mere end 8 uger.
Det skal medarbejderen gøre:
- Deltage i den i løbende dialog.
- Følge virksomhedens sygefraværspolitik.
- Deltage i lovpligtige møder og udfylde lovpligtige skemaer.
- Gå til lægen.
- Benytte eventuelt helbredssikringsordning gennem virksomheden eller gennem egen pensionsordning.