Kodeks mod seksuel chikane

Download Ledernes kodeks mod seksuel chikane og gør det tydeligt, hvordan I forholder jer til det på arbejdspladsen eller i dit team.

Det skal være klart for alle, hvor grænserne går, når det kommer til seksuel chikane og krænkelser. Som leder skal du gå forrest og være med til at skabe en kultur, hvor der er nultolerance over for seksuel chikane, og hvor alle medarbejdere ved, hvor de kan søge støtte og hjælp.

Du kan downloade Ledernes kodeks med seks anbefalinger til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane, og gøre det synligt, hvordan I forholder jer til det på arbejdspladsen. I kan også bruge anbefalingerne som et udgangspunkt for dialog.

Kodeks mod seksuel chikane

  1. Som ledere skal vi kende vores ansvar og tage det på os
    Seksuel chikane er forbudt i Danmark. Det er alvorligt for dem det går ud over. Det er alvorligt for arbejdspladsen. Seksuel chikane må ikke negligeres.
  2. Tonen må aldrig blive en undskyldning
    Som ledelse skal vi sikre en sober og professionel omgangstone. Det må aldrig blive laveste fællesnævner, som definerer tonen på arbejdspladsen.
  3. Det skal være okay at sige fra
    Vi skal have en arbejdskultur, hvor alle tør sige fra over for seksuel chikane, og den enkeltes grænser skal respekteres.
  4. Vi skal have klare retningslinjer
    Som arbejdsplads skal vi have klare og kendte retningslinjer for forebyggelse og håndtering af seksuel chikane, og det skal være tydeligt, hvem man kan gå til med sine oplevelser.
  5. Vi skal følge op
    At forebygge seksuel chikane er en løbende ledelsesopgave. Retningslinjerne må ikke bare blive ord, men skal leve og udvikles på arbejdspladsen.
  6. Vi skal forebygge og håndtere seksuel chikane i fællesskab
    Vi har som ledere og medarbejdere alle et ansvar for at undgå seksuel chikane og for at gribe ind, hvis det sker. Det er afgørende, at ledelsen og andre nøglepersoner er klædt på til at håndtere opgaven.

Din sparringspartner til lederjobbet

Få nye øjne på dine udfordringer og gode råd til at håndtere dem. Ring til vores dygtige ledelsesrådgivere på 32 83 36 17, eller bestil en sparring.

Mand_ser_vaek_text-image-50_50_576x324

Digitalt kursus: Forebyg og håndter seksuel chikane

Skab en tryg arbejdsplads uden seksuel chikane. I vores digitale kursus, rådgiver og vejleder vores eksperter i håndtering og forebyggelse af seksuel chikane.

Inspiration til dig fra Lederstof.dk

Sexchikane_article-card_576x324
Lederstof

8 gode råd til at forebygge og håndtere sexchikane

Et år efter Sofie Lindes tale, der antændte anden bølge af #MeToo, har vi 8 gode råd til at forebygge og håndtere sexisme og krænkelser på arbejdspladsen.

MartinSkouHeidemann_article-card_576x324
Lederstof

Det skal være slut med lumre bemærkninger og letpåklædte damer

I Martin Skou Heidemanns tømrervirksomhed er målet 25% kvindelige lærlinge. Derfor er der nultolerance overfor sexistiske kommentarer.

KristianJosefsen_article-card_576x324
Lederstof

Kan du stadig stille krav efter et opgør med en hård ledelseskultur?

Efter sagerne om sexchikane og magtmisbrug er chefredaktør på TV2 Sport, Kristian Bech Josefsen, blevet skarp på, hvad han gerne vil stå for som leder.

Ofte stillede spørgsmål om seksuel chikane