Kvinde_med_iPad_content-header_768x384

Lederaftalen vilkår og rettigheder

Som leder eller betroet funktionær kan du være dækket af Lederaftalen, som giver dig en række rettigheder.

Lederaftalen er en kollektiv aftale, der er indgået mellem Lederne og Dansk Arbejdsgiverforening med tilsluttede organisationer og enkelte medlemmer.

Herunder kan du blive klogere på, hvad Lederaftalen indeholder, og om du er omfattet af aftalen.

Hvad er Lederaftalen?

Lederaftalen er en kollektiv aftale for ledere, der har til formål at understøtte den individuelle ansættelseskontrakt – bl.a. ved at pege på en række temaer, der konkret skal tages stilling til i det enkelte ansættelsesforhold.

Det vil sige, at dit ansættelsesforhold primært fastlægges i en individuel aftale mellem dig og din arbejdsgiver, hvor Lederaftalen sikrer dine overordnede vilkår.

Lederaftalen indeholder bl.a. regler om:

  • Ansættelsesvilkår
  • Opsigelse
  • Uddannelse
  • Fratrædelsesgodtgørelse
  • Talspersoner, arbejdsforhold og samarbejde
  • Organisationsmæssig forhandling

En helt særlig rettighed, hvis du er over 50 og bliver opsagt

Hvis du er fyldt 50 år, men ikke fyldt 65 år endnu – og har været leder i den samme virksomhed uafbrudt i mindst 10 år, kan du have en helt særlig rettighed med Lederaftalen.

  • Du kan få 3 måneders godtgørelse – som svarer til 3 måneders løn – udover dit almindelige opsigelsesvarsel, hvis du bliver opsagt.

Hvem er omfattet af Lederaftalen?

Du er omfattet af Lederaftalen, hvis du som funktionær anses for at være leder og er medlem af Lederne.

Du anses for at være leder, hvis du:

  • Helt eller delvis har fået overdraget ret til at lede og fordele arbejdet og/eller til at anvende passende arbejdskraft
  • Har fået tillagt dispositionsret eller andre beføjelser, som forpligter arbejdsgiveren og/eller virksomheden
  • Udfører arbejdsfunktioner, der på grund af arbejdsopgavernes karakter er forbundet med et særligt ansvar, og som aftalens parter af den grund er enige om er omfattet af Lederaftalen

Du er ikke omfattet af Lederaftalen, hvis du som direktør er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Har du brug for juridisk hjælp?

Som medlem af Lederne kan du få juridisk rådgivning om ferie, barsel, sygdom eller andet i din ansættelse. Skriv til os, og få svar fra os inden for 24 timer på hverdage.

Kom godt videre

Mandlnestolmcomputerarticlecard576x324

Find din overenskomst

En overenskomst er en kollektiv aftale, der sikrer dig en række rettigheder. Find din overenskomst her, og bliv klogere på dine vilkår.

Kvinde_p_vej_ud_med_cykel_article-card_576x324

Fratrædelsesgodtgørelse

En fratrædelsesgodtgørelse er et beløb, du kan få udbetalt, når du bliver opsagt fra din stilling. Tjek om du har ret til fratrædelsesgodtgørelse.

Ung_mand_planter_i_baggrunden_article-card_576x324

Funktionærkontrakt

Ansættelseskontrakten er fundamentet for dit ansættelsesforhold. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i de forhold, du skriver under på.