Du optjener 2,08 dages betalt ferie for hver hele måned, du er ansat. Det betyder, at du optjener 25 feriedage, hvis du er ansat i hele ferieåret, der går fra den 1. september til den 31. august.
Hvis du ikke er ansat i en hel kalendermåned, optjener du 0,07 dages betalt ferie pr. kalenderdag. Du kan dog ikke optjene mere end 2,08 dages betalt ferie i en måned. Du optjener samme antal feriedage, uanset om du er på fuldtid eller på deltid. Et års ansættelse giver dig derfor stadig fem ugers ferie.