Danske seniorers stigende arbejdsiver er i den europæiske top

En større og større andel af de 65-69 årige danskere bliver ved med at arbejde, og stigningen er en af de mest markante i EU, viser nye tal fra Eurostat. Kun tre EU-lande har oplevet en større stigning i seniorernes beskæftigelse fra 2008 til 2018 end Danmark. Lederne er meget tilfredse med udviklingen og håber, at det nye folketing vil fastholde fokus på seniorer i job.

27. maj 2019

I 2018 var næsten en femtedel – 19,1 procent – af de 65-69 årige i Danmark i job. Det er en stigning på hele 7,4 procentpoint siden 2008 og er ikke bare bemærkelsesværdigt i en dansk kontekst, hvor den øgede beskæftigelse blandt seniorerne har været helt afgørende for at holde den samlede beskæftigelse status quo. Men den danske stigning ligger også i den absolutte top i europæisk sammenhæng, hvor kun tre lande har haft en større stigning fra 2008 til 2018. Det viser Ledernes analyse på baggrund af nye tal fra Eurostat, EU’s statistiske kontor.

Kun i Tyskland, Estland og Litauen har seniorernes arbejdsiver udviklet sig mere eksplosivt end i Danmark, og den gennemsnitlige stigning i de 28 EU-lande var også kun på 3,4 procentpoint – altså under halvdelen af den danske stigning.

 

Kulturen har ændret sig

Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne og medlem af regeringens seniortænketank, glæder sig over udviklingen i Danmark, hvor han mener, at hele kulturen i forhold til seniorer på arbejdsmarkedet har ændret sig i de seneste 10 år.

- Tidligere var det jo normen, at man da allersenest stoppede på arbejdsmarkedet, når man blev folkepensionist, og mange var oven i købet gået på efterløn mange år inden da. Og på en del arbejdspladser blev der også nærmest set skævt til de seniorer, som blev ”hængende” i stedet for at skabe plads til de unge. Sådan er det heldigvis slet ikke længere. Seniorer er en værdsat arbejdskraft i dag, og rigtig mange seniorer vil også gerne blive ved med at arbejde, så længe de kan, siger Henrik Bach Mortensen.

 

Danske mænd har taget det største spring

Det er specielt blandt mændene, at de danske seniorer bonger ud. Her steg beskæftigelsen blandt de 65-69 årige fra 17 procent i 2008 til hele 28 procent i 2018, og den stigning er det kun Tyskland, som marginalt overgår.

Henrik Bach Mortensen håber, at de danske seniorer i de kommende år vil blive endnu længere på arbejdsmarkedet.

- Seniorerne er en af nøglerne, hvis dansk erhvervsliv også i årene fremover skal kunne skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede hænder og hoveder. Derfor er det også helt afgørende, at det nye folketing efter valget bevarer fokus på, at flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet og ikke indfører ordninger, som sender raske og rørige seniorer på tidlig pension. Vi arbejder også for, at Seniortænketanken kan komme med gode forslag efter sommerferien, som kan motivere flere seniorer til at tage en ekstra tørn, siger Henrik Bach Mortensen.

Han henviser til, at selv om danske seniorers beskæftigelse er steget markant, har vi stadig et forbedringspotentiale, når man sammenligner med de andre europæiske lande i 2018. Her ligger vi lige uden for top 10 målt på de 65-69 åriges beskæftigelse, hvor Island er suverænt i spidsen med over halvdelen (52,7 procent) i job. Men også vores nabolande Norge og Sverige ligger foran os med henholdsvis 29,5 og 23,8 procent i job mod 19,1 procent i Danmark.

Seniortænketanken, under ledelse af tidligere LO-formand Harald Børsting, har sit sidste planlagte møde til august og skal derefter fremlægge sine forslag.

 

65-69 åriges beskæftigelsesgrad i de europæiske lande 2008-2018 (%)

 

Land

2008

2018

Udvikling i %-point

1

Tyskland

7,6

17,0

9,4

2

Estland

24,4

33,3

8,9

3

Litauen

13,7

22,0

8,3

4

Danmark

11,7

19,1

7,4

5

Sverige

16,6

23,8

7,2

6

Bulgarien

8,3

13,9

5,6

7

Norge

24,3

29,5

5,2

8

Holland

11,9

17,0

5,1

9

Storbritannien

16,9

21,9

5,0

10

Malta

3,3

8,1

4,8

11

Italien

7,6

12,3

4,7

12

Slovakiet

3,6

8,1

4,5

13

Tjekkiet

9,4

13,9

4,5

14

Schweiz

18,5

22,9

4,4

15

Finland

9,8

14,1

4,3

16

Irland

18,2

22,2

4,0

 

Gennemsnit for de 28 EU-lande

10,0

13,4

3,4

17

Island

49,8

52,7

2,9

18

Frankrig

3,6

6,5

2,9

19

Tyrkiet

17,5

19,9

2,4

20

Ungarn

4,7

6,9

2,2

21

Belgien

3,6

5,3

1,7

22

Østrig

7,8

9,4

1,6

23

Polen

9,2

10,5

1,3

24

Makedonien

5,9

7,1

1,2

25

Grækenland

10,1

10,6

0,5

26

Spanien

6,0

6,1

0,1

27

Slovenien

9,0

8,6

-0,4

28

Luxembourg

5,1*

3,3

-1,8

29

Letland

26,9

24,6

-2,3

30

Cypern

19,6

15,8

-3,8

31

Kroatien

10,0

5,7

-4,3

32

Portugal

26,2

19,1

-7,1

33

Rumænien

27,1

16,7

-10,4

* Der findes ikke tal for Luxembourg for 2008. Derfor er det 2009-tallet, som vi tager udgangspunkt i.

Note: I tabellen indgår de 28 EU-lande samt de fem øvrige europæiske lande (Island, Makedonien, Norge, Schweiz og Tyrkiet), som Eurostat har tal for i både 2008 og 2018. Det er de enkelte lande, som indberetter til Eurostat, og der kan være forskel på, hvordan landene præcist opgør beskæftigelsesgraden.

Kilde: Lederne på baggrund af tal fra Eurostat, EU’s statistiske kontor.

Kontaktoplysninger

Søren Kudahl
Pressechef, Lederne
Tlf.: 2338 4211
E-mail: sku@lederne.dk

 

 

Morten Bonde Pedersen
Pressekonsulent
Direkte: 3283 3456
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lederne.dk