Sted
Vilhelm Lauritzen Terminalen – Københavns Lufthavn
Vilhelm Lauritzens Alle 1
2770 Kastrup
Dato og tid
Dato
12. november 2024
Tidspunkt
17.30 - 21.00
Gratis
Hyld hverdagens helte med Lederne Hovedstaden d. 12 november kl. 17.30
Lederne Hovedstaden inviterer dig og dine kollegaer til en aften, hvor vi hylder de inspirerende personligheder, der gør en forskel i hverdagen. Deltagelsen er helt gratis, både for medlemmer og ikke-medlemmer.
Tag Ansvar-prisen giver dig muligheden for at anerkende de personer, som skaber værdi og gør hverdagen bedre.
Stem nu på dem, der fortjener spotlightet – og vær med til at give dem den anerkendelse, de har fortjent!
Dørene åbner kl. 17.00, og det officielle program starter kl. 17.30 - 21.00. Der vil i løbet af arrangementet blive serveret en let anretning.
Michael Plesner var nomineret til Tag Ansvar Prisen i 2020.
CPH Village arbejder for at øge udbuddet af betalbare boliger i byerne. Siden opstarten i 2014 har strategien været at prøve, fejle, lære og prøve igen. 10 år og 1.000 boliger senere har CPH Village været med til at udfolde nye typer af boliger, nye byggeskikke og ændret lovgivning af flere omgange. Vejen har langt fra været lige. Hør medstifter Michael Plesner fortælle om 10 år med samfundsudfordringer som omdrejningspunkt for iværksætteriet.
Kim Kampp har en bred erhvervserfaring med opstart af 14 forskellige virksomheder siden 1992 både i og uden for Danmark. Ud over sit daglige virke som Salgs- og HR Direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed Solvexis Consult er han ligeledes ejer af konsulentvirksomheden House of Visions, og har blandt andet stået fader til metodikkerne inden for persontype analyse og ledelsesmetodik ved navn Det Mentale Kompas og Erhvervskompasset samt været brugt til foredrag og træning i og af ledere, virksomheder m.m. både i og uden for Danmark. Kim Kampp er forperson i Lederne Hovedstaden og har fingeren på pulsen, når det gælder ledelse i Hovedstaden.
Kategori: Bæredygtighed
Jesper Dalgaard Pøhler er bæredygtighedskonsulent med fokus på bæredygtig ledelse. Han er uddannet filosof og kommunikatør og udgiver af bogen Lev bæredygtigt. Kom nu. Du kan godt!. Han er desuden medlem af advisory boardet med fokus på bæredygtighed og vært på podcasten Bæredygtighed i virkeligheden.
Kategori: Frivillighed
Lene Krogh har arbejdet for Røde Kors i 20 år. Hun er dedikeret til at hjælpe mennesker i nød, og arbejder for at finde de bedste operationelle og bæredygtige løsninger på konkrete humanitære udfordringer i Danmark såvel som resten af verden. Røde Kors arbejder for at redde liv og ruste mennesker til at klare sig igennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber Røde Kors fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Røde Kors er verdens største humanitære organisation med mere end 11 millioner frivillige i 191 lande.
Kategori: Iværksætteri
Søren Riis er medstifter af én af Danmarks store iværksætter-succeser, GoMore. Firmaet har lige rundet de 750.000 brugere bare i Danmark med over 45.000 samkørsler om måneden og 5000 biludlejninger. GoMore er i dag ekspanderet ud over landets grænser og opererer ud over Danmark både i Spanien og Sverige. På et globalt plan tæller virksomheden over 2.0 mio. brugere og over 200.000 samkørsler om måneden. Medinvestorer i GoMore er Jesper Buch stifter af Just Eat og Tiger Kædens Lennart Lajboschitz. Desuden har Søren grundlagt UrbanWineBox, som ligger i Carlsberg Byen, og er Danmarks største integrerede vinopbevaring og markedsplads med over 30.000 flasker fremragende vin.
Kategori: Trivsel
Kaare Danielsen er stifter bag én af landet største internet succeser og det største jobmarked Jobindex, med over 20.000 jobannoncer, 130.000 CV'er og over 800.000 unikke brugere om måneden. Udover Jobindex's store kommercielle succes har de udmærket sig ved at sætte jobglæde og trivsel på dagsorden gennem deres store påvirkning af jobmarkedet. Hvilket de blandt andet har gjort ved, at medarbejdere giver deres vurdering af nuværende og tidligere arbejdspladser, så det bliver lettere for alle at finde de gode arbejdspladser. Fordi, som de selv siger, hvis vi får mere jobglæde i hverdagen, er vi alle vindere.