Ikke nok med at Danmark står til at mangle op i mod 85.000 faglærte allerede i 2025, så er vi også alt for dårlige til at få kvinder til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med andre lande.
Det viser en analyse, som Lederne har lavet på baggrund af tal fra den seneste rapport fra OECD, ’Education at a Glance’, som indeholder mange kvantitative indikatorer på uddannelsesområdet, der er internationalt sammenlignelige og derfor kan bruges til at illustrere Danmarks placering i en international sammenhæng.
Ledernes analyse viser, at Danmark placerer sig som det femte dårligste lande ud af 36 i OECD’s opgørelse, når det handler om at få lige mange unge mænd og kvinder ind på erhvervsuddannelserne – og placeringen er den samme, selv når man tager højde for kønsdemografien i de enkelte lande.