Det er vigtigt, at du trives, for at kunne lykkes i dit lederjob. Her er vores 10 bedste råd til, hvordan du passer godt på dig selv og din trivsel.
Find ud af, hvad der giver dig energi, og hvad der stresser dig i din arbejdssituation. Lav en oversigt over en typisk arbejdsdag, og find ud af, hvad der giver, og hvad der dræner dig for energi.
Prøv derefter at indrette din dag, så du opsøger mere af det, der giver energi og mindre af det, der dræner dig.
Er der noget i dit lederjob, som du ikke trives med, som du selv kan ændre på? Så sørg for at gøre noget ved det.
Ofte bruger man alt for meget energi på forhold, man alligevel ikke kan ændre på. Og det tager tid fra det, man faktisk kan ændre på.
Ingen kan lave toppræstationer hele tiden. Vi har som mennesker og ledere drømme, idealer og normer for, hvordan vores arbejde skal udføres, og hvad det gerne skal føre til.
Hvis der er stor forskel mellem dine egne forventninger, din chefs forventninger til dig og den opgave, du skal løse, er der stor risiko for frustration og stress. Det er derfor vigtigt, at I kigger på prioriteringer, mål og får forventningsafstemt, hvad du skal levere løbende.
Husk at være realistiske. Der skal være rum til at udskyde eller fjerne opgaver, hvis andre skal prioriteres.
En liste over dagens opgaver kan hjælpe med at skabe overblik. Men du skal også huske de større opgaver, så du har tid til at tænke over, hvor I skal hen på det lange stræk, hvilke indsatser skal sættes i gang, osv.
Husk at være realistisk, når du laver din liste over daglige opgaver, så du også får skabt rum til innovation og udvikling.
Er der meget uforudsigelighed i dit lederjob, skal der være plads i din opgaveliste til at gribe de uforudsigelige opgaver. Sørg for at uddelegere og undgå for snævre tidsplaner. Det betaler sig sjældent at være tidsoptimist.
Er du havnet i en situation, hvor du føler dig presset, eller hvor der skal træffes svære beslutninger hurtigt? Giv dig selv lov til at bevæge dig væk fra situationen – sov eventuelt på det – så du kan få et overblik.
Spørg dig selv, om det er vigtigt, at du handler nu. Måske kan det vente, til du er blevet klogere på sagen.
Negativ, dømmende, vurderende og kritisk selvsnak eller indre dialog har det med at tage til i styrke, når vi bliver pressede. Det er ikke gavnligt for noget som helst at kritisere og nedvurdere sig selv.
Træn dig i at være tålmodig, venlig og accepterende over for dig selv. Klap dig selv på skulderen over alt det, du faktisk overkommer.
Du kan og skal ikke klare alt selv. Der kan være mange årsager til ikke at bede om hjælp, men vi har alle ind imellem brug for hjælp.
Du kan hente både hjælp, inspiration og sparring i dit netværk på arbejde og i andre sammenhæng. Ved at dyrke de gode relationer, både på arbejde, i dit professionelle netværk og privat får du adgang til hjælp både når det er svært og når du skal være kreativ. Alt for mange får reaktioner på stress, fordi de ikke vil bede andre om hjælp.
Tænk derfor over, hvem du kan række ud til, når du har brug for hjælp.
Ingen kan blive ved med at give uden også at modtage. Det er sundt at prioritere sig selv, uanset om det drejer sig om små pauser i løbet af din arbejdsdag, læse en god bog, samvær med venner og familie, motion, meditation eller noget helt sjette.
Det er en god idé at sørge for at lægge gode, rare og lystbetonede oplevelser ind hver dag og have blik for dem, der allerede er. Find din egen gode balance mellem arbejdsliv og privatliv og understøt den i de valg, du foretager dig dagligt.
Når man er presset og føler sig stresset, er man tilbøjelig til at sætte farten op, drikke mere kaffe, spise sukker, tage bilen i stedet for cyklen, ryge endnu mere, holde op med at se venner og familie, dyrke motion osv. Alt det modsatte af, hvad der er godt for én.
Vær opmærksom på den dårlige spiral og bryd den. Få motion regelmæssigt, spis sundt, gør ting der gør dig glad og hold dig i mental god form.
Søvn og hvile er nødvendigt for at forebygge stress. Problemer med at falde i søvn eller urolig og afbrudt søvn er almindelige stressreaktioner. Når du sover dårligt, bliver du også mere sårbar og har vanskeligere ved at håndtere stressbelastninger.
Det er i søvnen og hvilen, at du genopbygges fysiologisk og psykisk. Det er individuelt, hvor meget søvn man har brug for. Men du kan selv mærke, hvornår du er udhvilet. Det er en god idé at have rimelig faste rutiner for, hvornår du sover. Og det er godt at have nogle rolige timer uden mobilen og PC’en, inden du går i seng.
