Vedtægter for Lederforeningen i TDC

Her findes de seneste vedtægter for Lederforeningen i TDC.

§ 1 Navn

Foreningens navn er Lederforeningen i TDC. (LTD)

Foreningen har hjemsted i København.

§ 2 Medlemmer

Som medlemmer kan optages ledere og særligt betroede medarbejdere, som er ansat i TDC A/S, eller selskaber helt eller delvist ejet af TDC A/S, og som foreningen har den kollektive forhandlingsret for, eller som kan lade sig repræsentere af LTD i forhandlinger jf. Hovedaftalen § 1.

Som medlemmer kan også optages ledere og særligt betroede medarbejdere, som tidligere har været medlemmer af LTD, og som er overgået til ansættelse i selskaber uden for TDC A/S. Hvis LTD har den kollektive forhandlingsret i disse selskaber, kan øvrige ledere og særligt betroede medarbejdere også optages som medlemmer.

Medlemskab af LTD medfører samtidigt medlemskab af Lederne, LH.

Som passive medlemmer kan optages medarbejdere, som tidligere har været medlemmer af Lederforeningen, og som enten er overgået til anden overenskomst indenfor TDC A/S, eller har forladt aktiv tjeneste.

Passive medlemmer kan deltage i foreningens arrangementer, herunder generalforsamlinger.

Passive medlemmer har ikke stemmeret og er ikke valgbare.

Indmeldelse foretages ved at udfylde og indsende foreningens indmeldelsesblanket til LTD’s sekretariat, og udmeldelse skal ske skriftligt, med mindst 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal.

Bestyrelsen kan ekskludere et eller flere medlemmer, såfremt de ikke betaler det vedtagne kontingent, eller udøver fjendtlig virksomhed overfor foreningen. Eksklusion af sidstnævnte årsag, kan afprøves ved en efterfølgende ordinær generalforsamling.

Intet medlem hæfter personligt for foreningens eller for andre medlemmers gæld til foreningen.

§ 3 Formål

LTD er partipolitisk neutral og har til formål at varetage medlemmernes interesser i henhold til almindelige arbejdsretlige regler og love, samt indgåede overenskomster, især med hensyn til:

  • Ansættelsesmæssige forhold
  • Lønmæssige forhold
  • Pensionsforhold
  • Arbejdsmæssige forhold.
  • Person- og faglig udvikling.

LTD varetager herudover service- og rådgivningsopgaver for medlemmerne.

§ 4 Tilhørsforhold

Efter beslutning på en generalforsamling kan bestyrelsen tilslutte medlemmer og/eller LTD en hovedorganisation, og/eller andre fagligt betonede sammenslutninger, som fremmer ovennævnte formål.

§ 5 Generalforsamlinger

Generalforsamlingen er LTD’s øverste myndighed, som ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent, der ikke behøver at være medlem af LTD.

En vedtægtsmæssigt indvarslet generalforsamling er altid beslutningsdygtig, og afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. (jf. dog § 10 og § 11)

Kun medlemmer har stemmeret.

Senest 1 uge før en generalforsamling tilstilles hvert medlem, som har tilmeldt sig til generalforsamlingen, dagsorden for generalforsamlingen bilagt eventuelle forslag.

Afstemning skal ske skriftligt, når blot et stemmeberettiget medlem eller dirigenten ønsker det.

For medlemmer, der fjerndeltager i generalforsamlinger, sker skriftlig afstemning (hvis en sådan er ønsket) elektronisk via egnet platform. Kun dirigenten får adgang til afstemningen, og pålægges fuldstændig tavshed, for det tilfælde, at en stemme kan identificeres. Hvis ingen har ønsket skriftlig afstemning, stemmer også fjerndeltagere med håndsoprækning eller mundtlige tilkendegivelse.

Over det på generalforsamlingen passerede optages i LTD’s protokol en beretning, der underskrives af dirigenten, forpersonen og mindst et medlem af bestyrelsen

§ 5.1 Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Indkaldelse til en ordinær generalforsamling skal finde sted skriftligt med mindst 4 ugers varsel.

Generalforsamlinger afholdes som udgangspunkt både med mulighed for fysisk fremmøde, samt med mulighed for fjerndeltagelse via egnet platform. Bestyrelsen kan beslutte at afholde generalforsamlinger uden fysisk fremmøde, hvis særlige omstændigheder foreligger.

En sådan beslutning forelægges på såvel generalforsamlingen uden fysisk fremmøde, som på førstkommende generalforsamling med fysisk fremmøde.

Forslag der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal tilstilles bestyrelsen skriftligt senest 2 uger før den aktuelle generalforsamling.

På den ordinære generalforsamling vælges LTD’s forperson og næstforperson, valgperioden er 2 år. Herudover vælges på den ordinære generalforsamling foreningens bestyrelse. Valgperioden er 2 år. Der vælges forperson og 1 bestyrelsesmedlem i ulige årstal og næstforperson og 2 bestyrelsesmedlemmer i lige årstal.

På den ordinære generalforsamling tilrettelægges LTD’s politik over for arbejdsgiver, samfund og øvrige organisationer etc. Den ordinære generalforsamling vælger 2 interne revisorer og 2 revisorsuppleanter. Revisorer og suppleanter skal komme fra forskellige enheder.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  1. Bestyrelsens beretning
  2. Aflæggelse af det reviderede årsregnskab
  3. Indkomne forslag
  4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for indeværende kalenderår
  5. Valg af LTD’s forperson/næstforperson
  6. Valg af bestyrelsesmedlem/bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af 2 interne revisorer
  8. Valg af 2 revisorsuppleanter
  9. Eventuelt.

§ 5.2 Ekstraordinær Generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når forpersonen, eller et flertal af bestyrelsen/talspersonkollegiet ønsker det, eller hvis 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter en emnebaseret anmodning herom til bestyrelsen.

Indkaldelse skal finde sted med mindst 2 ugers varsel.

§ 6 Bestyrelsen

Foreningen ledes mellem generalforsamlinger af en bestyrelse, som består af LTD’s forperson, næstforperson og 3 bestyrelsesmedlemmer.

Foreningen tegnes af forpersonen og 1 bestyrelsesmedlem.

Forpersonen er frikøbt fra TDC og ansat i Lederforeningen i TDC.

Forpersonens ansættelsesvilkår aftales med den øvrige del af bestyrelsen.

Bestyrelsen udpeger en kasserer og ekstern revisor.

Bestyrelsen ansætter sekretærer i sekretariatet.

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov. LTD’s forperson, eller 3 bestyrelsesmedlemmer kan forlange bestyrelsen indkaldt til møde.

Sekretariatets sekretærer og kasserer kan deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når forpersonen, eller i dennes fravær næstforpersonen og mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Ved forpersonens fravær fungerer næstforpersonen.

Bestyrelsens beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed.

I tilfælde af stemmelighed ved afstemninger, er forpersonens stemme afgørende.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Såfremt uenighed i bestyrelsen anses for principiel, kan 3 bestyrelsesmedlemmer kræve den pågældende sags behandling udsat og forelagt på en generalforsamling.

Bestyrelsen er LTD’s forhandlingsudvalg, som tilrettelægger, forhandler og har ansvaret for alle koncerndækkende aftalers indgåelse i henhold til § 3.

Bestyrelsen har ansvaret for foreningens økonomiske forhold herunder budgetoverholdelse, regnskabsrapportering, formuepleje etc., idet kassereren udfører de
hermed forbundne opgaver af praktisk art.

Der tages notat af bestyrelsens møder og vigtige forhandlinger.

Bestyrelsen nedsætter ad hoc-udvalg og faste udvalg efter behov.

Udvalgsmedlemmer vælges fortrinsvis blandt bestyrelsesmedlemmer, sekretærer og talspersoner.

Udvalgets forperson skal normalt være et bestyrelsesmedlem.

Kommissorier for ad hoc-udvalg fastlægges af Bestyrelsen.

§ 7 Talspersonkollegiet

Talspersonkollegiet udgør bindeleddet mellem bestyrelse og medlemmer, og er det forum hvor bestyrelsen og alle LTD talspersoner mødes for gensidig information og udveksling af foreningspolitiske synspunkter.

Talspersonkollegiet fastlægger selv sin forretningsorden.

Der afholdes talspersonkollegiemøder 1. gang i kvartalet, hvor bestyrelsen, sekretariatet og talspersonerne deltager.

Til eksterne udvalg vælger talspersonkollegiet repræsentanter blandt foreningens medlemmer. Er sådanne repræsentanter ikke valgt til talsperson, kan de deltage i
talspersonkollegiets møder for aflæggelse af referat og som observatører.

Medlemmer i alle organisatoriske enheder, hvor der er mindst 5 medlemmer, har ret til at vælge en talsperson.

Som talsperson kan vælges medlemmer af foreningen jævnfør § 2, afsnit 1 og 2.

Talspersoner vælges for 2 år ad gangen.

Ordinært valg af talspersoner finder sted umiddelbart før en ordinær generalforsamling, og valget tilrettelægges i samarbejde med foreningens bestyrelse
og/eller valgudvalg.

Ekstraordinært valg af talspersoner kan foretages inden for valgperioden under forudsætning af, at der enten afholdes valg eller, at mindst 5 medlemmer i enheden
skriftligt indstiller et medlem som talsperson. Ekstraordinære valg kræver godkendelse af bestyrelsen.

Ved valg af mere end 1 talsperson i en enhed tilstræbes en geografisk fordeling for at opnå bedst mulig talspersondækning i enheden.

Foreningens repræsentanter i enhedernes Samarbejdsudvalg er typisk valgt af og blandt enhedens talspersoner.

Talsperson/talspersonerne for en enhed kan gennemføre lokale forhandlinger alene eller efter behov sammen med bestyrelsen, som altid skal informeres om forestående forhandlinger.

Medlemmer i selskaber udenfor TDC-koncernen kan efter aftale med bestyrelsen lade sig repræsentere med en talsperson.

Mindre enheder kan, under medvirken fra bestyrelsen, vælge fælles talsperson, eller lade sig repræsentere af anden enheds talsperson.

Såfremt et bestyrelsesmedlem fragår i utide, skal talspersonkollegiet supplere bestyrelsen i foreningsåret. En sådan supplering skal forelægges førstkommende ordinære generalforsamling som orientering.

§ 8 Talspersongrupper

Talspersonerne i Datterselskaber/Enheder er samlet i talspersongrupper. Talspersonerne i grupperne vælger blandt deres midte en forperson for grupperne. Forpersonerne for grupperne er ansvarlige for talspersongruppernes aktiviteter. Talspersongrupperne mødes efter behov, og de bruges til en dybere og bredere debat i de enkelte dele af TDC.

Bestyrelsen og talspersongrupperne mødes lokalt efter behov.

§ 9 Økonomi

LTD’s regnskabsår er kalenderåret.

LTD’s budgetforslag udarbejdes af bestyrelsen og forelægges for talspersonkollegiet. Budgetforslaget fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling i marts måned jf. § 5.

LTD’s årsregnskab skal senest 4 uger før den ordinære generalforsamling tilstilles revisorerne til revision, og fremlægges til godkendelse ved den ordinære generalforsamling i marts måned jf. § 5.

Regnskabsrapportering finder sted pr. kvartal, og forelægges ved bestyrelsesmøder og talspersonkollegiemøder.

Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for bilagsadministration og kontering, samt dækning af omkostninger i forbindelse med deltagelse i møder, rejser og 7 overnatning, fortæring etc. LTD’s formue forvaltes ansvarligt, og forrentning optimeres uden spekulative tiltag.

§ 10 Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan kun vedtages af en generalforsamling og kræver, at mindst 2/3 af de stemmeberettigede deltagere i generalforsamlingen stemmer for ændringerne.

§ 11 Opløsning

Bestemmelse om LTD’s opløsning kan kun tages på en generalforsamling, hvor forslaget om opløsning er medtaget på mødets dagsorden.

Opløsning kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede deltagere i generalforsamling stemmer derfor, og når denne beslutning efterfølgende afprøves ved en urafstemning, hvor afgørelsen baseres på almindelig stemmeflerhed.

Det opløsende møde træffer bestemmelse om anvendelsen af LTD’s eventuelle formue.