
People Like Us (Beer Bar)
Flemming har i mange år arbejdet med at hjælpe neurodiverse unge med flere diagnoser, som har stået langt fra arbejdsmarkedet. Med sin erfaring som speciallærer og personlige indsigt i neurodiversitet fra egen familie, arbejder han dedikeret for at sikre, at disse unge får et meningsfuldt arbejde. Gennem bryggeriet People Like Us har Flemming skabt et trygt og inkluderende miljø ved at kombinere pædagogiske metoder, ro, overskud og musik, hvor både neurotypiske og neurodiverse trives. Resultatet er, at de unge, som før havde svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, nu er stabile medarbejdere, der tager ansvar og udvikler sig både fagligt og personligt, hvilket har givet dem en ny start og bedre livskvalitet.