Som camper er du bredt dækket med vores campingvognsforsikring. Du har mulighed for at forsikre campingvognen, teltvognen eller din stationære campingvogn.
Du behøver ikke tænke på ansvarsforsikring til din campingvogn, da den automatisk følger med, når din bil er indregistreret med anhængertræk. Ansvarsforsikringen dækker dog kun skader på andre og deres ejendele, og derfor er det en god idé at købe en kaskoforsikring.
En kaskoforsikring til din campingvogn dækker f.eks., hvis du får en skade på forteltet eller bliver udsat for tyveri.
Du har også mulighed for at skræddersy din forsikring med tilvalg som fx vejhjælp, hvis du punkterer, eller har brug for at få fragtet din campingvogn til det nærmeste værksted.
Forsikringen tegnes i samarbejde med Gjensidige.
Forsikring af teltvogn
Ønsker du kun at forsikre din teltvogn, er du næsten dækket på samme vis som ved den almindelige campingvognsforsikring, bortset fra indboforsikringen. Hvis du har en indboforsikring, er dit indbo nemlig sikret herigennem.
Forsikring af stationær campingvogn
Skal du have en forsikring for en stationær campingvogn, er du dækket på samme måde som den almindelige campingvognsforsikring. Forskellen er blot, at du også får inkluderet en ansvarsforsikring til din stationære campingvogn. Vær opmærksom på, at forsikringen for din stationære campingvogn ikke gælder ved kørsel på veje, medmindre du har en særlig aftale herom.
Update consents
SE PRODUKTARK OG FORSIKRINGSBETINGELSER