Tjenesten er et hjælpeværktøj til kortlægning af ESG-indsatser, interessentanalyse, væsentlighedsanalyse og beregning af estimerede ESG-nøgletal. ESG-nøgletallene beregnes ud fra dine indtastede oplysninger. Tjenesten giver således en temperaturmåling af jeres virksomheds ESG-nøgletal og er tiltænkt anvendt som et hjælpeværktøj til arbejdet med ESG-data i små og mellemstore virksomheder. Disse vilkår og betingelser (herefter benævnt “Vilkårene”) regulerer adgangen til og brugen af Tjenesten.
Tjenesten er udviklet af Lederne, Vermlandsgade 65, 2300 København S, CVR-nummer 37282146 (herefter benævnt ”Lederne”) i samarbejde med Danske Bank A/S, Bernstorffsgade 40, 1577 København V, CVR-nummer 61126228 (“herefter benævnt ”Danske Bank”).
Tjenesten udbydes af Lederne og Danske Bank (”herefter benævnt ”Udbyderne”) i fællesskab.
Ved at bruge Tjenesten accepterer du Vilkårene. Hvis du bruger Tjenesten på vegne af en virksomhed/organisation, accepterer du Vilkårene på vegne af virksomheden/organisationen, og indestår for, at du har kompetence til at forpligte virksomheden/organisationen til Vilkårene. Du må kun bruge Tjenesten i overensstemmelse med Vilkårene.
Tjenesten videreudvikles og opdateres løbende, herunder vil nye funktioner blive tilføjet. For at sikre optimal brug af Tjenesten, får du løbende servicebeskeder om blandt andet korrekt brug og opdateringer, samt nye funktioner i Tjenesten via den oplyste e-mail.