Ledelse og bæredygtighed i Hovedstadsområdet

Netværksgruppe med engagerede ledere med bæredygtighed som hovedtema.

Sted

Hovedstadsområdet

Mødefrekvens

Hver anden måned mellem 17:30 og 20:30

Vi mødes på hinandens arbejdspladser.

Om netværksgruppen

Er du passioneret omkring bæredygtighed, ledelse, ESG, certificeringer og lign.? Så er vores netværksgruppe lige noget for dig!

Hvad tilbyder vi?

  • Viden og erhvervsudvikling: Vores møder er dedikeret til at udforske og udvide vores viden inden for bæredygtig ledelse, ESG, forandringsledelse, certificeringer m.m. Vores mål er at gå derfra med ny viden og en dybere forståelse af emnet.
  • Erfaringsdeling. Vi tror på, at vi lærer mest af hinanden. Derfor opfordrer vi alle deltagere til aktivt at bidrage med deres egne erfaringer og ideer inden for det aktuelle emne.
  • Forberedelse og engagement. Som medlem forventer vi, at du investerer 1-2 timers forberedelse mellem møderne for at sikre, at vi har et solidt grundlag for vores diskussioner.
  • Aktivt engagement. Vi ønsker medlemmer, der aktivt bidrager og deltager.
  • Fortrolighed. Vi lægger stor vægt på fortrolighed og at skabe trygge rammer for vores vidensdeling.

Hvem søger vi?

Vi søger passionerede ledere med ambitioner for deres egen udvikling og en dygtiggørelse af deres kompetencer inden for bæredygtighed.

Hvis dette lyder som noget for dig, er du velkommen til at ansøge om medlemskab i vores netværksgruppe. Vær en del af et engageret fællesskab, hvor vi sammen arbejder mod bæredygtig udvikling.

Inden du søger om optagelse

Inden du søger om optagelse i en netværksgruppe, bør du overveje følgende:

  • Hvad er dit formål med at deltage i en netværksgruppe?
  • Hvad forventer du at få ud af at deltage?
  • Hvad vil du kunne bidrage med?
  • Hvor ofte kan du mødes, og er du villig til at investere den fornødne tid?
  • Er du åben og indstillet på at dele dine problemstillinger med andre?

Sådan bliver du en del af netværket

1

Du søger om medlemskab

Når du har fundet, det netværk, du ønsker at være en del af, søger du om optagelse i netværket via vores ansøgningsformularen.

I din ansøgning skal du oplyse:

  • Dit fornavn og efternavn
  • Din mail
  • Dit telefonnummer
  • Dit medlemsnummer     
  • Din adresse
  • Din erhvervs- og uddannelsesbaggrund
  • Din ledelseserfaring
  • Dine ønsker til, hvilket netværk, du vil være en del af – og hvad du vil bidrage med

Bemærk, at det kun er medlemmer af Ledernes Hovedorganisation, som kan blive en del af vores Ledernetværk.

2

Ansøgningen bliver gennemgået af netværkslederen

Alle vores netværk bliver kørt af frivillige netværksledere, der gennemgår din ansøgning med deres netværk. De vil særligt lægge mærke til, om der er et fagligt match i forhold til de deltagerkrav, der er i netværket.

3

Du hører fra os

Du får svar på din ansøgning. Vær opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, før du får svar. Vi forsøger altid så vidt muligt at give dig plads i dit ønskede netværk, men der kan være situationer, hvor du ikke får dit ønskede netværk. I de tilfælde forsøger vi at finde et andet, tilsvarende netværk til dig.

Mød netværkslederen

Kvinde_foran_skrivebord_text-image-50_50_576x324

Bliv medlem af Lederne

Som medlem af Lederne er du godt sikret gennem hele dit arbejdsliv og får en række muligheder for tilvalg som f.eks lønsikring. Det er et medlemskab for dig, der der er leder med eller uden personaleansvar. Du kan melde dig ind online eller over telefonen.

Kvinde_foran_bygning_article-card_992x558
Konference

Kender du din lokalafdeling?

Se aktuelle arrangementer i dit lokalområde, og bliv inspireret af andre ledere.