Generel ledelse Maribo og Storstrømmen

Netværket drøfter generelle ledelsestematikker. Det er vigtigt for os, at netværket er et frirum, hvor vi kan tale fortroligt om arbejdsrelaterede ting.

Sted

Maribo og Storstrømmen

Mødefrekvens

8-10 gange om året

Kl. 17.30 – 20.00 med lidt spisning.

Om netværksgruppen

Vi drøfter generelle ledelsestematikker og tager altid udgangspunkt i, hvis et medlem har et ønske til et emne. Vi har altid en bordet-rundt runde, hvor den eller dem, der har særligt behov for sparring, kan få mest tid.

Til vores møder her vi diskuteret temaer som:

  • GDPR
  • Linkedin
  • Mobning
  • Arbejdsmiljø
  • Udlicitering af serviceopgaver

Der er mange forskellige lederprofiler som spender bredt både i forhold til alder, erfaring og ledelsesniveau. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. Netværket er repræsenteret af offentlige og private virksomheder.

Det er vigtigt for os, at gruppen er et frirum, hvor vi kan tale om arbejdsmæssige ting, vi ikke kan tale om andre steder. Tillid og fortrolighed er vigtige parametre for os.

Praktiske oplysninger

Vi mødes 8 -10 gange på et år i tidsrummet 17.30 – 20.00 med lidt spisning.

Der er pligt til at melde fra, hvis man ikke kommer. Der er en forventning om, at den aftalte dato reserveres til mødet. Vi planlægger næste møde fra gang til gang.

Vi kommer på besøg hos hinanden på skift, og værtsrollen går derfor på skift. Værten laver typisk en hurtig præsentation af virksomheden. Der er altid mulighed for rundvisning, hvis man har lyst til det.

Inden du søger om optagelse

Inden du søger om optagelse i en netværksgruppe, bør du overveje følgende:

  • Hvad er dit formål med at deltage i en netværksgruppe?
  • Hvad forventer du at få ud af at deltage?
  • Hvad vil du kunne bidrage med?
  • Hvor ofte kan du mødes, og er du villig til at investere den fornødne tid?
  • Er du åben og indstillet på at dele dine problemstillinger med andre?

Sådan bliver du en del af netværket

1

Sådan bliver du en del af netværket

Når du har fundet, det netværk, du ønsker at være en del af, søger du om optagelse i netværket via vores ansøgningsformularen.

I din ansøgning skal du oplyse:

  • Dit fornavn og efternavn
  • Din mail
  • Dit telefonnummer
  • Dit medlemsnummer     
  • Din adresse
  • Din erhvervs- og uddannelsesbaggrund
  • Din ledelseserfaring
  • Dine ønsker til, hvilket netværk, du vil være en del af – og hvad du vil bidrage med

Bemærk, at det kun er medlemmer af Ledernes Hovedorganisation, som kan blive en del af vores Ledernetværk.

2

Ansøgningen bliver gennemgået af netværkslederen

Alle vores netværk bliver kørt af frivillige netværksledere, der gennemgår din ansøgning med deres netværk. De vil særligt lægge mærke til, om der er et fagligt match i forhold til de deltagerkrav, der er i netværket.

3

Du hører fra os

Du får svar på din ansøgning. Vær opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, før du får svar. Vi forsøger altid så vidt muligt at give dig plads i dit ønskede netværk, men der kan være situationer, hvor du ikke får dit ønskede netværk. I de tilfælde forsøger vi at finde et andet, tilsvarende netværk til dig.

Mød netværkslederen

Kolleger_snakker_paa_gang_text-image-50_50_576x324

Bliv medlem af Lederne

Som medlem af Lederne er du godt sikret gennem hele dit arbejdsliv og får en række muligheder for tilvalg som f.eks. lønsikring. Det er et medlemskab for dig, der der er leder med eller uden personaleansvar. Du kan melde dig ind online eller over telefonen.

Kvinde_foran_bygning_article-card_992x558
Konference

Kender du din lokalafdeling?

Se aktuelle arrangementer i dit lokalområde, og bliv inspireret af andre ledere.