Logistik og ledelse Østsjælland

Netværket består af lager-, logistik-, distributionschefer og konsulenter inden for transport og logistik. Gruppen har en god kemi og prioriterer hyggeligt samvær.

Sted

Østsjælland

Mødefrekvens

4 gange om året

Mødetidspunktet fra kl. 15.00 – 18.00.

Om netværksgruppen

Formålet med netværket er at give medlemmerne faglig udvikling inden for logistik, så vi får udvidet vores horisont inden for hele logistikkæden, samt de teknologier og værktøjer der er.

Derudover drøfter vi generelle ledelsesdilemmaer med udgangspunkt i medlemmernes udfordringer.

Forventninger til netværkets medlemmer

  • Engagement på møderne
  • Ærlighed og åbenhed
  • Skabe personlige relationer til andre mennesker
  • Bidrage aktivt til en konstruktiv gruppe der får noget ud af at mødes
  • Høj mødeprocent – 75 % kommer til hvert møde – man skal føle, at man går glip af noget, når man ikke er der
  • Respekt for gruppens andre medlemmer – man melder afbud i god tid, når man ikke kan komme
  • Fortrolighed som opbygges løbende, efterhånden som vi lærer hinanden at kende

Til hvert møde udpeger vi en mødeansvarlig, som har ansvar for at:

  • Opdatere linkedin.com med næste møde dato
  • Stå for indkaldelse til mødet
  • Sikre lokale forhold og forplejning
  • Tage imod tilmeldinger og afbud
  • Kontakt til evt. indlægsholdere
  • Kontakt til indlægsholder
  • Være mødeleder
  • Udsende kort referat fra mødet

Praktiske informationer

Vi afholder 4 møder om året og tilstræber, at der er mindst 2 virksomhedsbesøg årligt

  • Q1: 3. mandag i januar
  • Q2: 3. tirsdag i april (med forbehold for påskens placering)
  • Q3: 3. onsdag i september
  • Q4: 3. torsdag i november afsluttende med en middag.

Mødetidspunktet fra kl. 15.00 - 18.00

Vi opkræver årligt et beløb for at deltage i netværket. Økonomien skal, udover at forpligte den enkelte, bruges til en årlig afslutningsmiddag, samt indkøb af vin til eventuelle eksterne indlægsholdere.

Inden du søger om optagelse

Inden du søger om optagelse i en netværksgruppe, bør du overveje følgende:

  • Hvad er dit formål med at deltage i en netværksgruppe?
  • Hvad forventer du at få ud af at deltage?
  • Hvad vil du kunne bidrage med?
  • Hvor ofte kan du mødes, og er du villig til at investere den fornødne tid?
  • Er du åben og indstillet på at dele dine problemstillinger med andre?
1

Du søger om medlemskab

Når du har fundet, det netværk, du ønsker at være en del af, søger du om optagelse i netværket via vores ansøgningsformularen.

I din ansøgning skal du oplyse:

  • Dit fornavn og efternavn
  • Din mail
  • Dit telefonnummer
  • Dit medlemsnummer     
  • Din adresse
  • Din erhvervs- og uddannelsesbaggrund
  • Din ledelseserfaring
  • Dine ønsker til, hvilket netværk, du vil være en del af – og hvad du vil bidrage med

Bemærk, at det kun er medlemmer af Ledernes Hovedorganisation, som kan blive en del af vores Ledernetværk.

2

Ansøgningen bliver gennemgået af netværkslederen

Alle vores netværk bliver kørt af frivillige netværksledere, der gennemgår din ansøgning med deres netværk. De vil særligt lægge mærke til, om der er et fagligt match i forhold til de deltagerkrav, der er i netværket.

3

Du hører fra os

Du får svar på din ansøgning. Vær opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, før du får svar. Vi forsøger altid så vidt muligt at give dig plads i dit ønskede netværk, men der kan være situationer, hvor du ikke får dit ønskede netværk. I de tilfælde forsøger vi at finde et andet, tilsvarende netværk til dig.

Mød netværkslederen

Kolleger_snakker_indenfor_text-image-50_50_576x324

Bliv medlem af Lederne

Som medlem af Lederne er du godt sikret gennem hele dit arbejdsliv og får en række muligheder for tilvalg som f.eks lønsikring. Det er et medlemskab for dig, der der er leder med eller uden personaleansvar. Du kan melde dig ind online eller over telefonen.

Kvinde_foran_bygning_article-card_992x558
Konference

Kender du din lokalafdeling?

Se aktuelle arrangementer i dit lokalområde, og bliv inspireret af andre ledere.