Sted
Mødefrekvens
6-8 møder om året
Gratis
Netværket er for dem, der ønsker at videreudvikle sig indenfor digital transformation, forretningsudvikling og ledelse. Formålet er at inspirere, sparre og udveksle erfaringer inden for disse områder.
Digital transformation er ofte en af de mest væsentlige udfordringer for traditionelle virksomheder. Den er nødvendig for at skabe konkurrencefordele, men skaber også dybe gennemgribende forandringer imellem medarbejdere, forretning og teknologi.
Der skal omlægges arbejdsprocesser, nye processer skal indlæres, kunder og leverandører bliver påvirket, nye teknologier og processer bliver implementeret og medarbejdere bliver påvirket af markante forandringer.
Ledelse af digital transformation er en udfordring og en af de sværeste opgaver du kan stå overfor som leder - men det er nødvendigt!
I netværksgruppen tør vi udfordre digital transformation. Vi aftaler løbende de emner, vi ønsker at belyse og diskutere i gruppen. Det kan f.eks. være:
Emnerne kan tage udgangspunkt i egne cases eller et område, der ønskes diskuteret med eksterne indlægsholdere.
Medlemmerne af netværket er ledere eller har nøglefunktioner inden for digital transformation eller forretningsudvikling. Tillid, åbenhed og aktivt bidrag er vigtige værdier for netværket.
Det er en forudsætning, at du prioriterer netværksaktiviteter og deltager i mindst 4 ud af de 6-8 årlige møder. Møderne afholdes skiftevis hos medlemmernes virksomheder eller ude i byen.
For at alle i netværket får et godt udbytte, forventer vi, at medlemmerne er aktive, engagerede og tager medansvar for afvikling af møderne.
Inden du søger om optagelse i en netværksgruppe, bør du overveje følgende:
Når du har fundet, det netværk, du ønsker at være en del af, søger du om optagelse i netværket via vores ansøgningsformularen.
I din ansøgning skal du oplyse:
Bemærk, at det kun er medlemmer af Ledernes Hovedorganisation, som kan blive en del af vores Ledernetværk.
Alle vores netværk bliver kørt af frivillige netværksledere, der gennemgår din ansøgning med deres netværk. De vil særligt lægge mærke til, om der er et fagligt match i forhold til de deltagerkrav, der er i netværket.
Du får svar på din ansøgning. Vær opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, før du får svar. Vi forsøger altid så vidt muligt at give dig plads i dit ønskede netværk, men der kan være situationer, hvor du ikke får dit ønskede netværk. I de tilfælde forsøger vi at finde et andet, tilsvarende netværk til dig.
Som medlem af Lederne er du godt sikret gennem hele dit arbejdsliv og får en række muligheder for tilvalg som f.eks. lønsikring. Det er et medlemskab for dig, der der er leder med eller uden personaleansvar. Du kan melde dig ind online eller over telefonen.