Hvad er din baggrund?
Jeg har en lederuddannelse som officer fra Flyvevåbnet, og har mere end 20 års erfaring som leder indenfor såvel den offentlige som den private sektor med primær beskæftigelse inden for teknik, logistik og IT-branchen i Danmark og i Norden.
Hvorfor har du valgt at blive ledelsesrådgiver?
At være ledelsesrådgiver er for mig en sublim overbygning på dét at være leder og på selve ledergerningen. Her bruger jeg min viden og erfaring til professionelt at sparre og rådgive ledere, som er ledelsesmæssigt udfordret samt medlemmer som går i overvejelser ift. karriereskift, valg af næste job, mistrivsel, stress mv.
For mig er det altafgørende at etablere et trygt og fortroligt rum til sparringen. Et rum hvor det er tilladt at sætte ord på tanker, meninger og følelser. Et rum hvor man bliver mødt, som den man er, og hvor også de svære spørgsmål finder vej.
Kan du beskrive din sparringsstil?
Tillidsfuld, enkel og ærlig.
Som ledelsesrådgiver gør jeg en forskel:
- Fordi du som leder bliver set, anerkendt og lyttet til.
- Fordi vi i fællesskab finder ind til kernen af problemstillingen, også selvom det til tider gør ondt.
- Fordi vi lægger en realistisk plan for næste skridt.