Under MUS – undersøg styrker og udfordringer

Under samtalen taler I om de emner i samtalehjulet, I hver især har valgt og forberedt jer på. Giv dig tid til at være nærværende og lytte. Til sidst udfylder I udviklingsplanen.

I starter med at tale om det emne, som medarbejderen har valgt. Herefter taler I om det emne, som du har valgt - og eventuelt flere emner fra samtalehjulet.

I kan vælge at gå en tur, mens I holder MUS-samtalen. Samtalehjulet findes som ”walk and talk”-kort, som I kan tage med. Hent kortene i boksen i bunden af siden.

Samtalehjulet_expand-box_576x162

Undersøg styrker og udfordringer

Ved hvert emne skal I først undersøge det, der styrker medarbejderen og herefter undersøge udfordringerne, og hvordan de kan blive gjort nemmere.

Styrke kommer blandt andet, når man bliver undersøgende på det, der lykkes – selv de små fremskridt. Ikke som ros, men som læring om det, der virker, motiverer og begejstrer.

Tal også om de vanskelige ting, men hold fokus på, hvordan hverdagen vil se ud, hvis det svære blev nemt og udfordringerne lettere at håndtere.

Fastlæg en retning for udviklingen og aftalt kompetenceudvikling

Herefter skal I fastlægge en retning for udviklingen og aftale, hvilken kompetenceudvikling der er behov for.

For at lykkes med den udvikling, der er behov for, er det vigtigt, at I aftaler konkret, hvilken kompetenceudvikling der kan understøtte udviklingen.

Identificér de vigtigste forudsætninger for at lykkes

Til sidst skal I identificere de vigtigste forudsætninger for at lykkes. Mål for udvikling er vigtigt, men mulighederne for udvikling fremmes især, når de rette forudsætninger er til stede.

Forudsætninger handler om rammer som tid, redskaber og uddannelse - men også personlig indstilling og fokus på egne indsatser.

Vær anerkendende

Anerkendelse er nogle gange at fortælle medarbejderen, hvordan du sætter pris på vedkommende, men det kan også være at være særligt opmærksom, nysgerrig og interesseret i det, medarbejderen har at fortælle.

Udfyld udviklingsplanen

Som afslutning på MUS-samtalen udfylder I i fællesskab en udviklingsplan. Sørg for at have minimum 20 minutter tilbage af samtalen til at udfylde udviklingsplanen.

Udviklingsplanen har til formål at omsætte jeres snak til tre beslutninger inden for hvert af de valgte områder fra udviklingshjulet: 1) Hvad sætter I fokus på? 2) Hvem gør hvad og hvornår? 3) Hvordan I kan se, om det virker efter hensigten? Sæt mål for udviklingen.

Trin 3

Efter samtalen

I bør følge op på planen i korte opfølgningssamtaler fire og otte måneder efter MUS-samtalen.

GÅ TIL TRIN 3: EFTER SAMTALEN
GÅ TIL TRIN 3: EFTER SAMTALEN