Lederne inkluderer ESG-rapportering i årsberetning: Læs her, hvordan vi gjorde

Lederne har i årsberetningen for 2021 sat ekstra fokus på bæredygtighed ved også at afdække ESG-forhold. Det skete med udgangspunkt i ny rapporteringsramme, som var med til at sætte ESG-rapporteringen i system. Chefkonsulent for bæredygtighed giver her et indblik i processen.

Nina

Tendensen er klar: Kunder, investorer og medarbejdere ønsker i stigende grad at vide, hvordan virksomhederne bidrager til at gøre verden bedre. Det er således ikke nok at skabe økonomisk overskud. Virksomhederne skal også vise, at de bidrager til miljøet – både det, vi arbejder i, og det, vi trækker vejret i.

Derfor vælger flere og flere virksomheder at inddrage ESG-nøgletal i deres årsberetning – det vil sige tal, der omhandler miljø, sociale aspekter og ledelse – for på den måde at kunne tegne et mere helhedsorienteret og nuanceret billede af virksomheden.

Det gælder også for Lederne, der i sin beretning for 2021 har valgt at inkludere en systematisk gennemgang af ESG-forhold.  

”Som fanebærer for bæredygtig ledelse skal vi selvfølgelig kunne vise, at vi har orden i eget hus. Og derfor var det et naturligt skridt for os at gøre ESG-rapportering til en integreret del af vores beretning,” lyder det fra administrerende direktør hos Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris.

At arbejde aktivt med bæredygtighed er dog noget, enhver virksomhed bør tænke ind i sin strategi. Ellers bliver det nemlig svært at forblive konkurrencedygtig, påpeger hun. 

”De virksomheder, der ikke kan forklare og dokumentere, at de tager ansvar for miljø og mennesker, vil få svært ved at klare sig i fremtiden. Bæredygtighed er ganske enkelt ikke længere et valg. Det er et krav,” fastslår hun.

Hele vejen rundt
Som noget nyt har Lederne i sin beretning for 2021 valgt at følge World Economic Forums (WEF) rapporteringsramme. Rammen sikrer en struktureret tilgang til ESG-rapportering, som mange virksomheder endnu ikke har den store erfaring med. Det fortæller Nina Hallas, chefkonsulent for bæredygtighed hos Lederne.

”Ét er, at virksomheden sætter en masse bæredygtighedsinitiativer i gang, men noget andet er, hvordan virksomheden dokumenterer det for omverdenen. Og her famler mange i blinde, fordi de ikke har den samme erfaring med at rapportere på de ikke-finansielle nøgletal som på de finansielle nøgletal,” siger hun.

WEF-rammen er opdelt i fire hovedkategorier: ledelse, mennesker, klima og samfundsansvar. Og det hjælper virksomheden til at ”komme hele vejen rundt om bæredygtighedsdagsordenen,” som Nina Hallas udtrykker det.

”ESG-rapportering handler om mere end CO2-regnskab og kønsdiversitet. Det handler for eksempel også om etisk adfærd, og at du sikrer dig, at der ikke bliver brugt børnearbejde i din leverandørkæde. Med en fastlagt ramme for din rapportering får du en tjekliste til, om du har fået det hele med,” siger hun.

Om Nina Hallas

Nina Leth Hallas er chefkonsulent for bæredygtighed i Lederne, hvor hun i samarbejde med kolleger på tværs af organisationen arbejder på at sikre, at Lederne udvikler sig i en mere bæredygtig retning.

Et værktøj til at gøre status
Ifølge Nina Hallas er det vigtigt at forstå, at arbejdet med bæredygtighed ikke har et endemål. Det er en kontinuerlig proces, hvor du hele tiden skal justere på de indsatser, du har sat i søen. Og det er langt nemmere, mener hun, hvis du kan måle på, hvordan de enkelte indsatser udvikler sig.

”At lave en så grundig ESG-rapportering, som WEF-rammen lægger op til, giver dig et supergodt værktøj til at kunne gøre status. Hvor står vi? Har vi huller i vores arbejde med bæredygtighed? Hvor godt leverer vi i forhold til andre virksomheder,” siger hun.

At inkludere ESG-rapportering i virksomhedens årsberetning er desuden med til at skabe en fælles forståelse for arbejdet med bæredygtighed internt i virksomheden, mener Nina Hallas.

”Hvis man skal have alle med – både ledere og medarbejdere – kræver det en fælles forståelse for, hvordan virksomheden arbejder med bæredygtighed, og hvilken retning virksomheden ønsker at bevæge sig i. Og det kan ESG-rapporteringen bidrage til, dels fordi det involverer mange medarbejdere i huset, og dels fordi beretningen kan bruges som et internt kommunikationsværktøj – ikke mindst til nye medarbejdere.” 

De første skridt
Men hvordan har Lederne helt konkret grebet arbejdet med ESG-rapporteringen an? Nina Hallas fortæller:

”Med WEF-rammen har du allerede fra starten en god idé om, hvad din ESG-rapportering skal indeholde. Dermed kunne vi relativt hurtigt lave en skitse over, hvordan ESG-delen af beretningen skulle bygges op,” siger hun.

Derefter gik projektgruppen i dialog med de enkelte afdelinger for at spore sig ind på, hvilke målepunkter der skulle gøres rede for. Det handlede blandt andet om at finde ud af, hvilken data der var tilgængelig. Men også om at beslutte, hvilke indsatsområder der var særligt vigtige at fremhæve.

”Politisk har Lederne for eksempel arbejdet for ligestilling mellem kønnene gennem mange år, så derfor får det emne ekstra plads – både for at vise, at vi selv sætter handling bag ordene, men også fordi det er en måde at positionere sig på som organisation,” forklarer hun.

Den største udfordring
Næste skridt var at indsamle de nødvendige data – og det var faktisk en af de største udfordringer i processen, fortæller Nina Hallas. For eksempel kræver det en stor indsats at indsamle CO2-tal, især fra dine leverandører. Og så skal du have styr på dine regnskabsprincipper.

”Det handler om, at dine regnskaber – også de ikke-finansielle – skal kunne tåle en ekstern revision. Tænk, hvis du pludselig bliver skudt i skoene, at tallene ikke holder. Det vil sætte virksomheden i et dårligt lys,” siger Nina Hallas, der mener, at det har været ekstra krævende at indsamle og analysere data, fordi ESG-rapporteringen også for Lederne er en nye disciplin.   

”Men,” tilføjer hun: ”Jo mere, du arbejder med ESG-rapportering, desto nemmere bliver det. De erfaringer, vi har gjort os, vil helt sikkert lette arbejdet med rapporteringen til næste år.”

Nina Hallas' gode råd til ESG-rapportering

  1. Vælg en rapporteringsramme
    For de fleste virksomheder er det nyt at skulle rapportere på de ikke-finansielle nøgletal. Derfor kan det være en god idé at vælge en fast rapporteringsramme, som sikrer dig en struktureret tilgang til din ESG-rapportering. Vælg gerne en ramme, der bygger på internationalt anerkendte standarter for ESG-rapportering. Det giver mere troværdighed og gør din rapportering sammenlignelig med virksomheder, der har valgt den samme ramme.
  2. Afsæt god tid til at indsamle og analysere data
    Mange vil nok blive overraskede over, hvor krævende det er at indsamle de nødvendige data. Ikke mindst når det kommer til at indhente tal fra dine leverandører. Det skal du derfor afsætte god tid til i din tidsplan. Derudover ligger der en stor opgave i at regne tallene sammen. Regnskabet skal kunne leve op til en ekstern revision. Så sørg for at have styr på dine regnskabsprincipper.
  3. Være ærlig og transparens
    Du skal kunne dokumentere alt det, du beskriver i din rapportering. Oversælger du din bæredygtighedsindsats, kan det ende med, at du bliver beskyldt for greenwashing. Er der områder med plads til forbedring, skal du ikke prøve at skjule det. Det vigtigste er, at du viser, at du er på rette vej.

Nye muligheder
Ifølge Nina Hallas har arbejdet med ESG-rapporteringen også været med til at kaste lys over områder med plads til forbedring.

”Vi har helt sikkert fået øjnene op for nye områder og nøgletal, som vi fremover skal have fokus på. For eksempel vil vi gerne udvide vores klimaregnskab, så det til næste år også omfatter det CO2-aftryk, som vores brug af kontormøbler og IT-hardware sætter,” siger Nina Hallas, der mener, at krav om ESG-rapportering vil blive intensiveret de kommende år.

”Det handler ikke kun om etik, men i høj grad også om økonomi. Hvis du vil tiltrække investorer, kunder og nye medarbejdere, er arbejdet med bæredygtighed – og kommunikationen omkring det – noget, som du bliver nødt til at prioritere.”

World Economic Forums rapporteringsramme

Er udviklet af en række eksperter, virksomheder og organisationer for at hjælpe virksomheder med at kunne rapportere om initiativer og indsatser inden for relevante EGS-parametre sammenligneligt og konsekvent.

Rammen bygger på anerkendte internationale standarder, f.eks. GRI, og definerer 21 målepunkter og 34 udvidede målepunkter som er inddelt i fire kategorier: ledelse, mennesker, klima og samfundsansvar.

Rammen er i overensstemmelse med UN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsledelse og FN’s verdensmål.