Sådan tilpasser du hverdagen til en medarbejder med psykisk sygdom

Medarbejdere med psykiske lidelser eller problemer har forskellige behov, og hvor nogle har brug for tilpasninger i arbejdet, har andre det ikke. Det er meget individuelt, og kommer helt an på den konkrete situation og medarbejder. Som leder skal du være nysgerrig på hvilke behov medarbejderen har – og om der er særlige tilpasninger, der kan være relevante.

Har din medarbejder brug for tilpasninger, får du en række gode råd her. Du skal være klar over, at psykiske problemer eller lidelser ikke nødvendigvis er varige – snarere tværtimod. I mange tilfælde kan din medarbejder blive helt rask eller have lange stabile perioder uden sygdom.

De arbejdsrelaterede tilpasninger, I aftaler, behøver derfor ikke være faste og definitive. Lav i stedet en fleksibel løsning, hvor I enten kan tage tilpasningerne i brug, justere dem eller sætte dem på pause, alt efter hvordan din medarbejder har det.

Husk reglerne for forskelsbehandling

Du skal også være opmærksom på, at ifølge forskelsbehandlingsloven er arbejdsgiver forpligtet til at indføre rimelige arbejdsrelaterede tilpasninger.

Det kræver en konkret vurdering at beslutte, hvad der er ”rimelige tilpasninger”, og hvad du i øvrigt har mulighed for at tilbyde. Det er fx ikke en rimelig tilpasning, hvis en lille virksomhed hverken praktisk eller økonomisk kan bære, at en medarbejder kommer på nedsat arbejdstid.

Udover kravene i forskelsbehandlingsloven kan I selv vælge at tilbyde flere tilpasninger, hvis I ønsker det. Det skal naturligvis passe med virksomhedens drift og tage hensyn til resten af teamet.

Se eksempler på konkrete tilpasninger samt faktorer, der er med til at afgøre rimeligheden af tilpasningen nedenunder.

For nogle personer med en psykisk sygdom kan det være overvældende og forstyrrende med meget støj omkring sig. Hvis din medarbejder har et stort behov for at sidde i ro, kan du, hvis det er muligt, lade personen arbejde mere hjemmefra eller finde et andet og roligere sted på arbejdspladsen.

Andre gange kan små tilpasninger være nok, fx at I sætter en skærm op for at dæmpe lyd og uro, eller at medarbejderen får stillet et sæt støjreducerende høretelefoner til rådighed.

Din medarbejder kan måske have brug for at gå til behandling i arbejdstiden eller møde en time senere om morgenen, hvis personen har svært ved at fungere tidligt på grund af medicin. Fleksible arbejdstider kan i nogle tilfælde have en stor effekt på arbejdsevnen, så spørg evt. din medarbejder, om det kunne være en god tilpasning.

For de medarbejdere, der har svært ved at koncentrere sig i længere perioder, kan det være en stor hjælp, hvis du tilrettelægger deres arbejdsdag i mindre sektioner med indlagte pauser.

Nogle vil have gavn af et stilleområde, hvor de kan trække sig tilbage og restituere, mens andre, fx medarbejdere med ADHD, vil få mest ud af aktive pauser, hvor de går en tur, strikker eller laver andet kropsligt.

Har din medarbejder tilbagevendende psykiske lidelser eller problemer, kan det være en god idé at planlægge, hvad I skal gøre, hvis du, medarbejderen eller personens kollegaer mærker en forværring. Tag derfor en snak sammen, i en periode hvor medarbejderen har det godt.

Her kan I lægge en konkret plan over, hvilke tiltag I skal tage, hvis vedkommende får det dårligere. I kan fx aftale, at en god kollega fortæller medarbejderen, hvis personen ændrer adfærd på en måde, der tyder på begyndende psykiske problemer.

Planen vil også være god til konkret at aftale, hvornår I skal sætte de aftalte tilpasninger i gang – og på pause igen, når medarbejderen får det bedre.

Hvis din medarbejder oplever en periode, hvor de psykiske problemer er øget, kan I justere mere på tilpasningerne i forhold til typer af opgaver, mødetider, pauser, og hvordan medarbejderen kan skærmes fra kommunikation i arbejdet. Det kan fx være, at kontakten til kunder eller kollegaer skal begrænses til mails, eller at medarbejderen kan arbejde hjemmefra, hvis det er muligt.

Hvis tilpasningen af opgaverne påvirker kolleger, fx at deres opgaver ændres eller at de skal behandle deres kollega men en psykisk lidelse på en særlig måde, skal kollegerne orienteres i nødvendigt omfang.

Hvis medarbejderen ønsker det, kan I dele viden om de psykiske lidelser med flere i afdelingen og i virksomheden. Men kun hvis det er relevant og hvis medarbejderen ønsker det.  Hvis I taler åbent om psykiske lidelser og problemer på arbejdspladsen, kan det styrke rummeligheden og den mentale sundhed hos alle medarbejdere.